Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

VIII KONVOIEEINGER 689 fen tillod dette paa Grund af den knusende Overmagt. Admiralitets- retten i London anførte i sin Kendelse af u.Juni 1799, »hvis nogle »Magter ved særlige Overenskomster er kommen overens om, at Til- stedeværelsen af et af deres bevæbnede Skibe skal anses for en »Borgen for, at Koffardiskibene intet har om Bord, der ikke kan for- riges med Venskab og Neutralitet, saa kan dette ikke forbinde de »øvrige til at give Afkald paa den personlige Visitation og Undersøgelse.« Det varede da heller ikke længe, før det blev os Danske, der kom i en vanskelig Stilling. Den 14. Oktober 1799 kom Briggen »Lougen« med en Konvoi paa fire Skibe fra Malaga paa Vej til Barcelona. Paa Vejen mødte Kon- voien en svær engelsk Fregat under spansk Flag og med 44 Kanoner mod »Lougens« 18. Den engelske Chef sendte en Officer om Bord paa Lougen med Undskyldning for, at Fregatten ikke førte sin egen Nations Flag, men vedkommende Officer fremførte ingen Fordring paa at visitere Konvoien. Kort efter kom den engelske Chef imidlertid paa andre Tanker og sendte atter Officeren over, denne Gang for at anmode om Tilladelse til at visitere Konvoien. Lougens Chef, Kaptajnløjtnant Fabricius, afslog dette bestemt, men overleverede den engelske Officer en Liste over Skibene i Konvoien, deres Ladninger og Bestemmelses- steder og bekræftede med sin Underskrift, at alle Skibene var dan- ske. Fabricius sendte ydermere en af sine Officerer over til den en- gelske Chef for at indlede nærmere Forhandlinger og henvise til, at ingen Traktat hjemlede Englændernes Paastand paa Visitation. Den engelske Chef tog imidlertid intet Hensyn hertil, men sendte Fre- gattens Fartøjer fra Borde for at visitere Konvoien og manøvrerede saaledes med sit Skib, at han holdt »Lougen« i Skak og dækkede sine egne Fartøjer. Det lykkedes saaledes disse at visitere to af Konvoi- skibene, hvorefter Fartøjerne vendte tilbage til Fregatten, der fort- satte sin Rejse. Denne yderst ubehagelige Affære lovede jo ikke særlig godt for Fremtiden og foranledigede Kommandør Bille til at opsøge den en- gelske Flaadechef i Middelhavet, den berømte Admiral Jervis, Lord af St. Vincent. Denne gjorde Bille den mest fyldestgørende Und- skyldning, erklærede, at Fregatchefen havde handlet urigtig, og at Danmarks Søfart og Søhandel. 44