Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

VIII KONVOIERINGER 691 fruens« Mærssejl løbe paa Rand med opstukne Skøder, for at holde sig agten for Konvojen og dog være klar til Manøvre. De tre engelske Fregatter blev liggende opbrast omtrent en halv Time, hvorpaa de under Pres af Sejl satte efter »Havfruen«. Nu strakte denne sine Mærssejl, drejede til Vinden og modtog saaledes Eng- lænderne, der lagde sig omkring ham og udsatte deres Fartøjer, som roede hen til Konvoien. van Dockum sendte straks en Officer om Bord til den engelske Chef for at protestere, men medens dette stod paa, nærmede de engelske Baade sig rask Konvoien. Nu betænkte van Dockum sig ikke længere, men aabnede Ilden, hvorved der saaredes en Mand i de engelske Fartøjer, saaledes at disse blev tvungne til at vende om; det ene af dem saa sig tilmed nødt til at lægge til paa Siden af »Havfruen«, hvor dets Besætning toges i For- varing. Paa Grund af deres store Overmagt, kunde Englænderne dække deres Fartøjer, og nogle af Konvoiens Skibe var derfor bleven visiterede. Den engelske Chef, der aabenbart ikke havde ventet sig en saa energisk Optræden, holdt da inde med Forsøgene paa at visitere, men forlangte Udlevering af den Baad med samt sin Besætning, der var bleven taget i Forvaring af »Havfruen«. Denne Fordring imøde- kom van Dockum selvfølgelig, men ikke før hans eget Fartøj med den danske Officer, der havde været ovre i den engelske Fregat for at forhandle, var vendt tilbage. »Havfruen« fortsatte nu sin Rejse og løb med hele Konvoien ind til Gibraltar, hvor van Dockum efter Ordre fra sin egen Eskadrechef skulde afhente en større Pengesum, bestemt til Kejseren af Marokko. Den engelske Fregatchef var imidlertid kommen van Dockum i Forkøbet ved at løbe ind til samme Sted og rapportere Sagen til den engelske Flaadechef, Admiral Lord Keith, — det var selvfølgelig ikke en engelsk Fregat svært at sejle fra en langsom Konvoi. Da nu van Dockum i Henhold til de paa Ceremoniellets Omraade gældende inter- nationale Sædvaner gjorde denne sin Opvartning, var Lorden meget opbragt og erklærede, at Fregatten vel nok frit kunde afsejle, men at van Dockum selv maatte forblive i Gibraltar for at staa til Regn- skab for sine Handlinger, idet Lord Keith fremhævede, at der var tilføjet engelske Undersaatter legemlig Overlast. 44: