Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

692 SCHAFF ALITZKY DE MUCK ADELL VIII van Dockum protesterede naturligvis energisk imod denne urime- lige Fordring og tilkendegav over for Admiralen, at det var hans Hen- sigt at sejle næste Morgen, over for hvilken Udtalelse Lord Keith fast- holdt sin. Det saa jo højst spændende ud, men Lord Keith turde — eller vilde — dog ikke sætte sin Fordring igennem med Magt, men sej- lede næste Morgen med sit Flagskib uden at foretage sig videre i Sagen, van Dockum afsejlede ligeledes til den fastsatte Tid med hele sin Konvoi, uden at der lagdes ham en Sten i Vejen. Englænderne havde dog om Natten visiteret et Par af Konvoiens Skibe, der var drevne fra deres Ankerplads. Imidlertid fik Sagen et Efterspil, idet Lord Keith sendte van Dockum en Skrivelse, hvori han erklærede, at han havde til Hensigt at beordre de ham underlagte Skibschefer til i Fremtiden at visitere ethvert dansk Skib, hvad enten det saa var under Konvoi eller ikke. Dette var jo en Sag af største Rækkevidde; thi at Lord Keith i dette Tilfælde støttede sig paa sin Regering var uden for al Tvivl. Vir- kelig paalagde da ogsaa den engelske Regering alle engelske Orlogs- skibe at visitere fremmede Nationers Skibe uden Undtagelse, og saa- fremt disse gjorde Modstand, at indbringe saavel Koffardiskibene som de konvoierende Skibe til nærmeste engelske Havn. Denne Ordre udstedtes den 3. Marts 1800, og det var nu utvivl- somt, at Danmark stod over for Spørgsmaalet: Krig eller Fred. Man kunde spørge til Bedømmelse af dette Spørgsmaal, hvorfor Rege- ringen ikke imødekom Englænderne og indtog samme Standpunkt i Middelhavet som i Vestindien, hvor man vil erindre, at det tillodes Orlogsmænd, men ikke Kapere at visitere Konvoier. Saa tidligt som i 1798 havde dette Spørgsmaal været oppe — for- anlediget ved »Ulla Fersen«-Affæren. Udenrigsministeren, Grev Chri- stian Bernstorff foreslog ved denne Lejlighed Admiralitetet, — hvis Præsident var Kronprins Frederik, — at man burde give efter for Englands Fordringer og tillade Orlogsskibe at visitere Konvoier. Admiralitetet vilde ikke gaa ind herpaa, men fastholdt sit Standpunkt. Hvad der dikterede Admiralitetet denne Holdning var rimeligvis den Mening, at et saadant Kompromis, som Bernstorff foreslog,