Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

734 THOMAS B. BANG IX stædernes Fuldmægtige fremsætter den Tanke, at alle Skibe, der sej- lede gennem Øresund, skulde standse og betale en Afgift. Selvføl- gelig satte Hansestæderne sig af alle Kræfter derimod, og foreløbig blev Tanken opgivet; men snart efter laa Kongen og Stæderne i den heftigste Krig. Under denne er Tolden bleven indført, antagelig kort efter den danske Sejr i Øresund 1427. Oprindelig var Tolden en fast Afgift: 1 Nobel (o. lig 16 Kr.) pr. Skib, uanset dettes Størrelse og Ladning, men efterhaanden steg den, og fra 1472 paalagdes der desuden andre Afgifter, hvilende ikke paa Skibet, men paa Ladningen. Saaledes maatte en Del Skibe betale J/z Mark pr. Læst af deres Ladning, og snart indføres den Bestemmelse, at Kronen kunde tage en Del af det Salt og hver tredivte Ame af den Vin, Skibene havde inde, uanset om de ellers var toldfri. Helsingør var med sin Beliggenhed ved det snævre Indløb til Sundet det naturlige Sted for Opkrævningen af Øresundstolden. Men den Tanke maatte ligge nær at unddrage sig den ubehagelige For- pligtelse til at ankre op her ved at sejle igennem Storebælt, hvor Ski- bene i det bredere Farvand vanskeligere kunde standses med Magt. En saadan Forringelse i Indtægterne passede imidlertid kun daarligt i den danske Krones Kram, og Gang paa Gang indskærpes Forbudet mod Bæltsejladsen, som Englænderne med størst Iver synes at have benyttet sig af, indtil man endelig i 1490 naaede til det Kompromis, at Skibene kun i Tilfælde af ugunstige Vindforhold maatte sejle denne Vej, og i saa Fald skulde lægge ind til Nyborg og der betale Tolden. Hvor interessant det end kunde være at gaa nærmere ind paa den store økonomiske Betydning, Øresundstolden havde for Kronen, der haardt kunde trænge til alle de Indtægter, den kunde skrabe sammen, ligger det dog her nærmere for os at undersøge, hvilken Betydning den har haft for Udvikling af dansk Storhandel og Søfart. Desværre har vi ingen bestemte Oplysninger i saa Henseende, men efter alt at dømme har vore hjemlige Købmænd og Skippere dog kun haft Gavn af den. Det synes nemlig, at danske Skibe fra de første Tider har været fritaget for Tolden, naar de ikke havde fremmed Gods inde, og dette har sikkert kun sjældent været Tilfældet i det 15. Aarhun- drede, da danske Skibe endnu i meget ringe Grad tog Del i Storhan-