Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

IX ØRES UND S TOLDEN 737 Handelsrøre. I flere Henseender var det sikkert ogsaa tænkt at skulle være til Fordel for de søfarende selv. Københavns Havn var den Gang som senere langt bedre end Helsingørs, og de talrige Skibbrud, der fandt Sted ved sidstnævnte By, viste, hvor vanskeligt det kunde være at manøvrere her i det snævre Farvand og lægge bi ved Byen, hvor man tilmed savnede en Vinterhavn. Men en Omvej vilde det ofte være, og Kontrollen var her langt vanskeligere end ved Krogen, hvis Kanoner beherskede Gennemsejlingen i dens hele Bredde. Hanse- stæderne følte det naturligt som en Foranstaltning der var rettet mod sig, og end mere steg deres Misfornøjelse, da Christjærn II samtidig lagde Bestyrelsen af hele Rigets Toldvæsen i Hænderne paa »Mor Sig- brit«. Denne mærkelige Kvinde er for godt kendt til, at vi her behøver at omtale hende nøjere, tilmed ved vi ikke noget nærmere om hendes Virksomhed, men der er ikke Tvivl om, at Øresundstolden i hende har faaet en streng og paapasselig Bestyrer, der nøje paasaa, at Kro- nen ikke gik tabt af en eneste Hvid. Og dertil kom, at hun som født Hollænderinde nærede det inderligste Had til sit Hjemlands gamle Konkurrenter, Lybæk og de øvrige Østersøbyer; saa var deres Mis- fornøjelse med Christ]ærn II i Forvejen stor, skulde hun ikke gøre den mindre. For en Konge som Christjærn II, der altid var i Penge- trang, var det imidlertid ikke nok, at Tolden blev indkrævet med den største Strenghed; i 1519 forhøjede han den pludselig for de neder- landske Skibe; hidtil havde den været 7!/2 Gylden (3 Nobler) for de største Skibe (over 100 Læster), 5 Gylden for mindre og 272 for bal- lastede Skibe; nu indførtes et helt nyt Fortoldingssystem, saaledes at der skulde betales 1 Gylden for hver 10 Læster Varer, Skibene med- førte. I mange Henseender var denne Told mere retfærdig end den forrige, men dens fornemste Virkning var selvfølgelig, at Afgiften blev forhøjet. Tillige viste det sig som over alt, at enhver Forandring i Toldsatserne straks medførte Forvirring og Besvær. Tilmed kom den som et Lyn fra en klar Himmel over Nederlænderne; intet anende om det nye Paalæg sejlede de hollandske Skibe ind til Københavns Red for at erlægge den sædvanlige Afgift, men her overraskedes de ved Efterretningen om, at de ikke mere kunde slippe saa billigt som før. Selvfølgelig nægtede de at betale, men Følgen blev blot, at de Danmarks Søfart og Søhandel. 47