738
THOMAS B. BANG
IX
hverken fik Lov at sejle frem eller tilbage, og mange blev endogsaa
tvunget til at give sig i dansk Tjeneste og hjælpe Christ]ærn II mod
Svenskerne. Da Efterretningen herom naaede Holland, rejste der
sig et Skrig af Harme over dette Brud paa de gamle Privilegier, og
i Foraaret 1522 indfandt der sig et fornemt hollandsk Gesandtskab
i København for at klage over Forurettelsen og opnaa Lempelser.
De fandt Byen fuld af hollandske Sømænd, der var holdt tilbage, men
1 Stedet for at opnaa disses Frigivelse maatte de selv dele deres Skæbne
og fik først et halvt Aar senere Lov til at vende tilbage tned uforrettet
Sag.
Ved sin hensynsløse Politik havde Christjærn II saaledes gennem
Øresundstolden skabt sig en øjeblikkelig Fordel; men i det lange Løb
skulde det vise sig, at det var et tveægget Sværd, han havde anvendt.
Hans Efterfølger, Frederik I havde haft Lybækkerne til Hjælpere 1 den
Kamp, hvormed han banede sig Vej til Danmarks Trone, og derfor fik
de ogsaa deres Handelsprivilegier bekræftede og delvis udvidede, lige-
som deres gamle Frihed for Øresundstolden blev dem tilsikret. Hol-
lænderne, hvem det gjaldt at forsone sig med, for at de ikke skulde
støtte Christjærn II i hans Kamp for at genvinde sit Rige, fik Løfte
om, at de skulde bevare deres gamle Rettigheder, og Toldstedet for
Øresundstolden flyttedes atter til Helsingør, hvor det forblev lige til
Toldens Afløsning i 1857.
Efter ti Aars Regering døde Frederik I, og Danmark kastedes
md 1 en treaarig Borgerkrig, hvor alt var i Opløsning, og hvor Lybæk
for sidste Gang søgte at bestemme Danmarks Skæbne. Det vilde
være mærkeligt, om denne By, hvis Indbyggere saa godt som nogen
forstod sig paa Penge og Penges Værdi, ikke skulde have sine Øjne
henvendt paa Øresundstolden, en af Perlerne i den danske Krone,