Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

IX ØRES UNDS TOLDEN 739 som man har kaldt den, og det var dem da heller ikke nok at bevare og fuldstændiggøre den delvise Toldfrihed, de gennem umindelige Tider havde haft. Deres Maal var nu at tage selve Tolden i deres egen Haand. Den treaarige Kamp, der førtes efter Frederik I.s Død, er kaldet Grevens Fejde, men de, der stod bag Grev Kristoffer af Olden- borg og forsynede ham med Penge og Tropper i hans Skinkamp for Christjærn II.s Sag, var Lybækkerne. Og hvad de betingede sig, var intet mindre end, at Greven, naar han havde erobret Helsingør og Helsingborg, skulde overlade disse to Byer med Øresundstolden til Lybæk. Senere skulde han erobre Gulland (Bornholm var Lybæk i Forvejen i Besiddelse af), der skulde overgives Lybækkerne mod, at disse til Gengæld afstod Helsingør og den halve Øresundstold til den danske Konge. Var denne Plan bleven ført igennem, vilde Ly- bæk have opnaaet en endnu større Magt i Norden, end Byen sad inde med efter Sejren over Valdemar Atterdag. Tiden havde da været inde til at knuse al Konkurrence; Østersøen vilde være blevet et luk- ket Hav, hvortil Lybæk havde Nøglen. Virkelig synes det, at Lybæk- kerne i Aaret 1534—35 har været Herrer i Helsingør og Helsingborg, men om de i denne Tid har haft nogen Glæde af Tolden, turde dog være et stort Spørgsmaal. Tiderne var saadanne, at enhver Skipper, der kunde, sikkert har holdt sig hjemme. Og snart maatte de finde sig i, at Christian III besteg Danmarks Trone. Efter Menneskealdres stadige Uro og Strid gled Danmarks Udvikling ind i et roligere Farvand. Men meget var der sket, siden Tolderen i Helsingør et Aarhun- drede i Forvejen havde standset det første Skib for at lade det betale for Tilladelsen til at sejle gennem »Kongens Strømme«. Unionen mellem de tre nordiske Riger var definitivt ophørt, og Sverige var under Konger af en indfødt Slægt ved at vinde frem til en Stilling jævnsides og senere overgaaende Danmark. Men det svenske Rige var næsten ganske udestængt fra Verdenshavene; kun ved Gøtaelvens Udløb naaede et lille Hjørne af det svenske Land ud til Kattegat. Sve- riges stedse stigende Handel med Vestlandene maatte passere Øre- sund og dets paapasselige Behersker. Ved Østersøens Sydkyst var Hansestæderne i stadig Tilbagegang; 47'