Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

74° THOMAS B. BANG IX Grevefejden og samtidige indre Uroligheder havde tæret stærkt paa Lybæks Kraft, samtidig med at Holland og England med stadig større Dristighed og Energi tog Teten paa Storhandelens Omraade, og en- delig var den danske Borgerstand atter saa smaat begyndt at frigøre sig for det fremmede Handelsvældes knugende Tryk. Alle disse For- hold fik Betydning for Udviklingen af Øresundstolden, og til dens Historie begynder Kilderne nu ogsaa at flyde rigeligere, navnlig da vi fra nu af har bevaret en næsten uafbrudt Række af Toldregnskaber. Vi skal kort betragte, hvorledes denne Told var indrettet, og efter hvilke Principper den blev opkrævet i Christian III.s Tid. Hvad der sikkert har voldet saa vel Tolderne som Skipperne stor Vanskelighed var, at hvert Lands Skibe og Varer skulde betale for- skellige Afgifter. Fælles for alle Nationers Skibe var det dog, at der af al Vin skulde afgives en Tredivtedel enten in natura eller i Penge efter den Pris, som Skipperen opgav for Vinen. Da det var en stil- tiende Overenskomst, at Kongen havde Ret til at købe Vin og andre Varer af Skipperne efter den Pris, de opgav, havde man paa denne Maade en Garanti for, at Skipperne ikke unddrog Staten noget af dens Rettighed ved at opgive alt for lave Priser, et Forhold, der ogsaa fik Betydning i de andre Tilfælde, hvor Tolden var paalagt efter Va- rens Værdi; thi angav man Varepriserne for lavt, risikerede man, at Kongen fik dem til alt for godt Køb, og ønskede Kongen til Gengæld at købe Varer fra de gennemsejlende Skibe, skulde Værditolden nok hindre, at man bedrog ham ved at kræve uforholdsmæssig meget for sine Varer. Af spansk Salt (Bay-Salt), der i Datiden spillede saa stor en Rolle, skulde alle Skibe afgive seks Tdr. mod til Gengæld at faa afkortet en Gylden i deres Told (for Nederlændernes Vedkommende dog to Gylden); da Saltet i Virkeligheden var mere værd, blev ogsaa dette at betragte som en Toldafgift. Tillige kunde Kongen paa denne Maade forsyne flere offentlige Institutioner med det fornødne Salt; Tolderen i Helsingør skulde saaledes hvert Aar afgive 36 Tdr. til Hellig- gejsthus i København. Skotter, Englændere, Franskmænd, Portugisere og Emdere skulde give i % af Ladningens Værdi og desuden en Rosenobel af hvert Skib. Nederlænderne en Rosenobel for ballastede Skibe under 100 Læster,