Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
742 THOMAS B. BANG IX Saaledes var de egentlige Toldafgifter i Christian Ill's senere Aar, efter at de gentagne Gange var blevet ændret og — naturligvis — for- højet; men dermed slap Skipperne ikke endnu. Tolderen i Øresund var ikke paa fast Løn, som det synes. Men Skibene, der agtede sig gennem Sundet, maatte honorere hans Ulejlighed med at betale Skri- verpenge, der sikkert har virket som en højst irriterende Tilgift til de øvrige Afgifter. Endelig var der i 1550erne blevet paalagt en Afgift af en ganske særlig Art. Til Vejledning for de søfarende havde man paa forskellige Steder (Skagen, Anholt, Læsø, Kulien, Dragør m. m.) opsat Fyr, og da det var rimeligt, at de, der havde mest direkte Gavn deraf, ogsaa kom til at afholde Udgifterne, maatte Skibene betale en særlig Told til Fyrenes Opretholdelse. Man kunde have ventet, at denne var blevet paalagt hvert Skib med et fast Beløb, men mærke- ligt nok blev den paalagt ikke Skibene, men de Varer, de havde inde. Stor var denne Fyrafgift ikke, men Opkrævningen blev ret besværlig, da man maatte opregne hvert Skibs Ladning, og den fik særlig Betyd- ning, da ogsaa de ellers toldfri Skibe maatte erlægge Fyrpengene. Se- nere fordobledes Afgifterne efter Overenskomst med de søfarende; men ved Brømsebrofreden 1645 maatte Christian IV som en Ind- rømmelse til Nederlænderne give Afkald paa Fyrpenge. Kongen vilde dog ikke saaledes lade sig sige; vilde de søfarende ikke betale, skulde de heller ingen Fyr have; 14 Dage efter Freden fik Tolderne Ordre til ikke længere at opkræve den gamle Afgift og Fyrmesteren til at lade alle Fyr slukke. Følgerne viste sig snart, adskillige hollandske Skibe strandede. Den hollandske Regering klagede, men fik til Svar, at Danmark ikke havde forpligtet sig til at lade Fyrene brænde, naar Pengene ikke længere blev betalt. Endelig 1647 afsluttedes en ny Over- enskomst om, at Fyrvæsenet atter skulde bringes i Orden mod, at hvert Skib skulde betale to eller fire Dir., eftersom det var ballastet eller lastet. Denne Ordning varede, som vi siden skal se, lige til Sund- toldens Afløsning over to Aarhundreder senere. De Summer, som Øresundstolden indbragte Kongen, var selv- følgelig stærkt svingende, men dog gennemgaaende i Stigning, efter- som Storhandelen gik frem. Og var Indtægten end ringe set med Nutidens Øjne, saa spillede den dog i Datidens knappe Statshus-