Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

IX ØRES UN DS TOLDEN 743 holdning en stor Rolle. Stigningen skyldtes ikke blot de lidt efter lidt forhøjede Takster, men nok saa meget det stadig stigende Antal af gennemsejlende Skibe. 1538 udgjorde det antagelig 1800—1900, medens det tyve Aar senere var steget til omtrent 2200; i bægge Aarene udgjorde de nederlandske Skibe omkring Halvdelen. Desuden har sikkert ikke faa Skibe især fra Østersøens vestligste Byer taget Vejen gennem Bæltet. Det laa jo nær for Skipperne at søge paa denne Maade at slippe uden om Toldopkrævningen trods alle Forbud mod denne Rute. Fra 1552 maatte Regeringen udruste et Skib og lægge det ud i Bæltet for at forhindre de toldpligtige Skibe i at løbe igennem her, og tvinge dem til at sejle ind til Nyborg og erlægge den pligtige Told. Oprindelig var det Byfogden, der oppebar Tolden, men da han, som det hed, ikke havde synderlig Forstand paa disse Ting, blev der 1560 ansat en særlig Tolder her. Han skulde saa opkræve Tolden og hver Lørdag henad Aften i Lensmandens Overværelse nedlægge Pengene i en god, velbeslaaet Toldkiste med tre Laase for, af hvilke han selv kun maatte have Nøglen til den ene. Farten gennem Lillebælt (eller, som det da kaldtes, Middelfart- sund) spillede vistnok i Datiden kun en lille Rolle, men har rimeligvis ogsaa været beskattet, i det mindste fik Borgerne i Kolding og Hertug- dømmerne 1585 Ordre til at opgive til Tolderen i Middelfart, hvad Gods de havde med, naar de sejlede til Norge. 1563 udbrød mellem Danmark-Lybæk og Sverige den nordiske Syvaarskrig, der skulde blive af største Betydning for vore Finanser og ogsaa for Øresundstolden. Selve Kronens Højhedsret over Øre- sundet og de andre danske Strømme blev i Virkeligheden et af de vig- tigste Midler til at bekæmpe Sverige, brugt som det blev med Kon- sekvens og Strenghed. Det var ikke nok, at Frederik II købte eller »laante« Krigsfornødenheder af de Skibe, der løb gennem Sundet — deri var for saa vidt intet nyt, som Kongen ogsaa i Fredstid udtog af Ladningerne, hvad han havde Brug for. Men Mangelen paa Baads- mænd tvang den danske Regering til adskillige Gange at udtage Sø- folk af Skibene for at bruge dem om Bord paa Flaaden; vel hed det, at det ikke maatte ske ved Tvang, men Grænsen mellem frivillig og tvungen Hvervning er nu engang svævende. Og man nøjedes ikke