744
THOMAS B. BANG
IX
med at presse de fremmede Søfolk. Rigets Admiral stoppede Skibene
i Sundet og udtog d. v. s. bemægtigede sig de Fartøjer, som han
fandt mest tjenlige til at bruge mod Fjenden. At Søfolkene hørte
en Selvfølge.
Men tillige gjaldt
det om at afskære Sve-
rige fra alle Tilførsler
Vest fra; Fjendelandet
skulde suites ud, og
derfor maatte de gen-
nemsejlende Skibe for-
pligte sig til ikke at sejle
til Sverige eller de mod
Sverige venligsindede
Østersøbyer. Blev de
opbragte af Svensker-
ne, maatte Skipperne
paa Tilbagevejen edelig
erklære, at det ikke var
sket med deres gode
Vilje. I Aaret 1565
lukkede man endogsaa
delvis Sundet for Gen-
nemsejlingen af Frygt
for, at Vestmagterne
skulde handle paa Sve-
med til Skibene betragtedes naturligvis som
320. Peder Okse. Efter Maleri paa Gisselfeld.
rige; men denne Spær-
ring betød rigtignok næppe ret meget; i det mindste sejlede der
lige saa mange Skibe igennem det Aar som de øvrige. Maaske
har det hele nærmest været en formel Gunstbevisning til Lybæk-
kerne, der paa den Maade ønskede at holde de forhadte Neder-
lændere borte. Men kunde Kongens Højhedsret over Sundet bru-
ges til paa mange Maader at støtte Landet i dets Kamp mod Sve-
rige, saa var dog Øresundstolden fremfor alt det Middel, der kunde
skaffe det, der altid har spillet den største Rolle ved Krigsførelsen,