Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

768 THOMAS B. BANG IX der udøvede dette. 1811 blev der derimod ansat en Inspektør for Lavet, der skulde tilse, at alt gik rigtigt til, og at de enkelte Færgemænd over- holdt deres Forpligtelser. Især bestod hans Arbejde i, naar der var Strid mellem Skipper og Færgemand om Betalingen for Godstrans- port, da i Forening med Toldinspektørerne at afgøre Striden. At For- holdet mellem Inspektør og Færgemænd ikke altid var det bedste, er naturligt, men heldigt var det sikkert, at man ovenfra havde et effek- tivt Tilsyn med dette »Folk, der stedse har vist sig uregerlige og til Oprør og Sammenrottelse aldeles hengivne, naar dem af Øvrigheden ikke sættes Grænser, hvorpaa vi saa ofte forhen har haft helt mod- bydelige Prøver«. Med blidere Udtryk kunde Helsingørs Magistrat i sin Tid ikke karakterisere Færgemændene. Men under al Strid mellem Lavet og Byens Øvrighed og under alle Forsøg paa at beklippe deres Privilegier holdt Lavet trofast sam- men, og søgte man at rokke ved deres Stilling, kunde de med Rette henvise til, at havde de Rettigheder, saa havde de ogsaa Forpligtelser: Altid uden Hensyn til Vejr og Vind skulde de være til Stede i saa stort Antal, at Færgningen til og fra Skibene og til Helsingborg kunde ske straks paa Opfordring, og hvad der især voldte Vanskelighed og store Udgifter til Vedligeholdelse af Baadene, var de fortvivlede Havne- forhold ved Helsingør, der bevirkede, at Færgemændene maatte for- tøje deres Baade paa aaben Red. Indtil 1766 savnede Helsingør ganske en Havn, hvorimod der var to Skibsbroer, een særlig beregnet til Far- ten til og fra Byen og sorterende under Byens Toldvæsen og en anden anlagt i Tilknytning til Øresundstolden og nærmest beregnet til Baa- dene fra de gennemsejlende Skibe. Hermed klarede man sig en Tid, men endelig i 1766 anlagdes en Havn, der dog var yderst beskeden og vel kunde svare til den helsingørske Handelsflaad.es faa og smaa Skibe, men ingenlunde stod i Forhold til det rige Liv, der pulserede her, hvor Alverdens Skibe mødtes. Dens Omraade var meget lille og dens Dybde kun 8 Fod; »et usselt Hul« kalder Niels Bache den uden Overdrivelse, og den havde langtfra Plads til Færgebaadene, der som nævnt maatte ligge paa Reden. Først 1824, da Staten overtog Hav- nen, begyndte man at foretage Udvidelser, og i de følgende Aar ud- dybedes den til 16 Fod og fik et Areal af omtrent 50,000 Kvadratalen.