Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

IX ØRESUNDSTOLDEN 76g Men heller ikke dette forslog i Længden og talrige Projekter fremkom til en gennemgribende Udvidelse. Saaledes paatænkte man at an- lægge en stor og moderne udstyret Havn Nord for Kronborg, der saa ved en iio Fod bred Kanal mellem Kronborg og Byen skulde sættes i Forbindelse med det gamle Havneanlæg. Heller ikke dette For- slag blev dog ført igennem, og først omkring 1880 fik Helsingørs Havn sin nuværende Skikkelse. En Oplevelse maa det have været for den unge Sømand første Gang at passere Sundtoldens By. Kom han sejlende Nord fra, skulde han, straks man fik Kulien i Sigte, underkaste sig en ejendommelig Ceremoni for, som det hedder, at indvies til ret Sømand. Skikken, der i nogen Grad minder om den, der endnu bruges ved Passeringen af Linien, kaldtes »at hønse for Kulien« og bestod i, at den Passager eller unge Sømand, der første Gang til Søs passerede Kulien, enten skulde bindes til Skibsmasten og overøses med Vand eller dyppes tre Gange i Sundet, hvis han ikke betalte rigelige Drikkepenge for at slippe. Den mærke- lige Ceremoni var endnu i Brug i Midten af det 18. Aarhundrede, men forsvandt vist snart efter. Naar Skibet naaede ind under Kronborg, maatte Kaptajnen passe paa at stryge sine Topsejl for at vise Fæstningen den tilbørlige Ære. Strygningen skulde ske, naar den nordligste (St. Maria) Kirke i Hel- singør skjulte sig bag eller gik ind under Slottet, Sejlene maatte først hejses igen, naar Kirken atter viste sig klar af Slottet. Forsømte Skip- peren denne Hilsen, blev han ved Kanonskud tvunget dertil, og des- uden maatte han bagefter betale Bøde for sin Overhørighed. I Til- fælde af Storm kunde det blive vanskeligt at vise Kronborg den skyl- dige Ære, og under saadanne Forhold blev det da ved Flagsignal fra Slottet tilkendegivet, at Skibene var fritagne derfor. Endelig naaede man ind paa Reden, og Færgebaaden kom ud, eller Skibets egen Baad blev sat i Vandet. Først af alle skulde Skipperen eller Kaptajnen i Land og direkte op til Toldkammeret for at faa sine Papirer i Orden, men straks paa Skibsbroen mødtes han af de saakaldte »Brokapere«, Udsendinge fra Skibsklarererne eller som de oftest kaldtes paa denne Tid, Kommissionærerne. Oprindelig havde det været saaledes, Danmarks Søfart og Søhandel. 49