Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
IX ØRESUNDSTOLDEN 77i 1531 om Aaret og Indtægterne til omtr. 90,000 Dir. eller kun en Sjette- del af, hvad de havde været ti Aar tidligere. Dette var imidlertid kun en Overgang. Den rivende Udvikling, Handelen og Samfærdsels- midlerne tog i det 19. Aarhundrede, satte sig snart Spor i Sejladsen gennem Øresund, der var i vedvarende og uafbrudt Stigning, og som trods større og mindre Reguleringer og Nedsættelser af Tolden stadig bragte den danske Stat mægtige Indtægter, mægtige baade i sig selv og i Betragtning af det forholdsvis lille Beløb, hvormed Statsregnska- berne balancerede. Klarest ser man Forholdet ved nedenstaaende skematiske Over- sigt over Skibsfarten og Toldindtægterne i Tiden fra 1816, da roligere Tider var indtraadt. Antal Skibe passeret Gennemsnitlig aarlig Toldindtægt l8l6—20 11200 715,000 Sp. Dir. 1821—25 IOIOO 667,000 — 1826—30 12800 791,000 — 1831—35 114OO 885,000 — 1836—40 14200 1,013,000 — 1841—45 163OO 1,028,000 — I Gennemsnit udgjorde Indtægterne af Øresundstolden henved 7io af Statens samtlige Indtægter, saa man forstaar godt, at Regeringen kun med den yderste Misfornøjelse saa, at der fra stadig flere Sider baade i og uden for Landet rejstes kraftige Angreb paa den gennem Aarhundreder hævdvundne Afgift. Og her var netop det vanskelige Punkt; Øresundstolden var en Institution, der havde overlevet sig selv, og naar lige undtages selve Statskassen og de til Toldopkræv- ningen knyttede Embedsmænd og Borgere, der sad med deres gode Indkomster, (selv om de ikke, som fra fremmed Side hævdet, var »fyr- stelige«), var der egentlig ingen, der var tilfreds med Tolden. Og havde denne tidligere været til Gene for den fremmede Østersøhandel, saa viste det sig nu, at den ogsaa bragte den danske Handel og Skibsfart i Fare for ganske at blive overfløjet af de nordtyske Stæders og ikke mindst af det altid fremadstræbende Hamborgs. Oprindelig havde, som vi tidligere har nævnt, danske Skibe og Varer været toldfri, men 49: