IX ØRESUNDSTOLDEN 77i
1531 om Aaret og Indtægterne til omtr. 90,000 Dir. eller kun en Sjette-
del af, hvad de havde været ti Aar tidligere. Dette var imidlertid kun
en Overgang. Den rivende Udvikling, Handelen og Samfærdsels-
midlerne tog i det 19. Aarhundrede, satte sig snart Spor i Sejladsen
gennem Øresund, der var i vedvarende og uafbrudt Stigning, og som
trods større og mindre Reguleringer og Nedsættelser af Tolden stadig
bragte den danske Stat mægtige Indtægter, mægtige baade i sig selv
og i Betragtning af det forholdsvis lille Beløb, hvormed Statsregnska-
berne balancerede.
Klarest ser man Forholdet ved nedenstaaende skematiske Over-
sigt over Skibsfarten og Toldindtægterne i Tiden fra 1816, da roligere
Tider var indtraadt.
Antal Skibe passeret Gennemsnitlig aarlig Toldindtægt
l8l6—20 11200 715,000 Sp. Dir.
1821—25 IOIOO 667,000 —
1826—30 12800 791,000 —
1831—35 114OO 885,000 —
1836—40 14200 1,013,000 —
1841—45 163OO 1,028,000 —
I Gennemsnit udgjorde Indtægterne af Øresundstolden henved
7io af Statens samtlige Indtægter, saa man forstaar godt, at Regeringen
kun med den yderste Misfornøjelse saa, at der fra stadig flere Sider
baade i og uden for Landet rejstes kraftige Angreb paa den gennem
Aarhundreder hævdvundne Afgift. Og her var netop det vanskelige
Punkt; Øresundstolden var en Institution, der havde overlevet sig
selv, og naar lige undtages selve Statskassen og de til Toldopkræv-
ningen knyttede Embedsmænd og Borgere, der sad med deres gode
Indkomster, (selv om de ikke, som fra fremmed Side hævdet, var »fyr-
stelige«), var der egentlig ingen, der var tilfreds med Tolden. Og havde
denne tidligere været til Gene for den fremmede Østersøhandel, saa
viste det sig nu, at den ogsaa bragte den danske Handel og Skibsfart
i Fare for ganske at blive overfløjet af de nordtyske Stæders og ikke
mindst af det altid fremadstræbende Hamborgs. Oprindelig havde,
som vi tidligere har nævnt, danske Skibe og Varer været toldfri, men
49: