IX
ØRESUNDSTOLDEN
779
ning, saaledes at denne Sums Renter fastsat til 4% kunde dække det
Tab, vi led, kunde der ikke være Tale om. Den aarlige Toldindtægt
beregnedes til godt to Mill. Daler, og skulde Afløsningen have været
fuldstændig, skulde den have været over 50 Mill. Daler. Men man
slog straks fast, at man vilde kræve tilsammen 35 Mill., hverken mere
eller mindre, og paa dette Standpunkt stod vi fast og fik det ogsaa
325. Satirisk Billede paa Sundtolden, tegnet af Grev Oriolla 1856.
Original i Rigsarkivet.
gennemført. At komme ind paa den endeløse Række af Forhandlinger
og Forslag og Modforslag, der fremførtes i de næsten fem Fjerdingaar,
Konferencen varede, vilde her føre for vidt. Resultatet blev, som
almindelig bekendt, Sundtoldens Afløsning. For Fremtiden skulde
alle Nationers Skibe frit kunne passere Øresund, og tillige blev Transit-
tolden for Varer, der passerede Danmark, nedsat betydeligt. Den
Indtægtskilde, som havde været en af de bærende i Danmarks Stats-
husholdning gennem Aarhundreder, var fra nu af uigenkaldeligt luk-
ket; nu gjaldt det om at faa den fastsatte Afløsning ind, hvad der skulde
endelig ordnes ved særlige Traktater med de enkelte Lande.
En særlig Vanskelighed frembød her Forholdet til Amerika. Da
vi i 1855 havde indbudt Magterne til at sende delegerede til Kon-