Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

IX ØRESUNDSTOLDEN 781 Trediveaarskrigen, og Tiden kort derefter. Gentagne Gange havde den spanske Regering ganske vist lovet at betale Erstatningen, men vi havde over to Aarhundreders Erfaring for, hvad Spaniens Løfter be- tød. Brasilien derimod nægtede rent ud at betale sin Del i Afløsningen, omtrent en Mill. Kr.; lange Forhandlinger blev ført derom, og flere fremmede Magter støttede os i vore Bestræbelser, men end ikke da vi erklærede os tilfreds med at faa blot Halvdelen, hjalp det. Penge har vi aldrig set og ser sikkert aldrig nogen. England og Rusland, der hver skulde betale omkring 20 Mill. Kr., unddrog sig en lille Del af deres Erstatning ved en kunstig Kursberegning, (Russerne betalte saaledes Pengene i engelsk Mønt og beregnede et Pund Sterling til 18 Kr.), men Pengene fik vi dog, endda kontant fra England. Ogsaa Sverige og Norge betalte deres Penge (henholdsvis to og tre Mill. Kr.) prompte. Her maatte der dog først fradrages et mindre Beløb. Sam- tidig med at Øresundstolden afskaffedes, skulde selvfølgelig den Del af Fyrpengene, som vi hidtil hvert Aar havde betalt til disse to Lande, for at vedligeholde Fyrene paa den svenske Bred af Øresund og paa Norges Sydkyst, bortfalde, men da denne Afgift saa at sige var Sve- rige-Norges Andel i Tolden, maatte der ogsaa gives Erstatning derfor. Afgiften, der som tidligere nævnt i alt var 54,000 Kr. aarligt, blev derfor erstattet med, at vi gav Afkald paa godt 800,000 Kr. af Afløsningen. Den Sum, vi allerede ved Konferencens Begyndelse havde fastsat som en passende Afløsning, var som nævnt 70 Mill. Kr., hvoraf Dan- mark selv dog efter sin Andel i Skibsfarten gennem Øresund skulde overtage noget over en Mill. Kr. Den Sum, vi fik ind, var, som man kunde tænke i Forvejen, ikke slet saa stor, men dog sikkert større, end man havde ventet. Den samlede Afløsning (heri indbefattet vor egen Andel), som den danske Stat modtog, var 67 Mill. Kr., et Tal, der efter Datidens Forhold var overordentlig stort, og som kom udmærket til- pas under de ikke særlig glimrende Forhold for Statskassen. For Helsingør By betød Øresundstoldens Ophør, som rimeligt var, et stort Tab. Folketallet gik tilbage, og flere af de rige Toldklare- rere udvandrede; det vidtberømte Færgelav sygnede hen og maatte 1882 opløses, og Staten maatte træde hjælpende til med Understøt- telser til dem, der var blevet haardest ramt ved at Skibene nu sejlede