Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

II VIKINGETIDEN 73 Det er foran omtalt, hvorledes Stenaldersmennesket først paa en eller flere Tømmerstokke — Flaaden — senere i den udhulede Træ- stamme — Egen — har vovet sig ud paa Søen og begyndt at befare den. Men hverken med Flaaden eller med Egen var der begyndt nogen Skibsbygningskunst. En saadan begynder først, som Ordet siger, med Bygningen af Skibe. Man kunde fristes til at tro, at vi i de bekendte Helleristninger (S.15- 16) havde Afbildninger af Broncealderens Skibstyper. Man har i de paa disse Klippeflader forekommende Skibe ment — og sikkert med Rette at fin,de stærk Paavirkning af fønikisk Skibsbygningskunst. Den frem- ragende svenske Oldtidsforsker Sven Nielsson har endog fremsat den Teori, at de nordiske Helleristninger skulde stamme direkte fra Fø- nikierne og de derpaa afbildede Skibe saaledes gengive Fartøjer, som de brugtes af dette berømte søfarende Folk, af hvilket Grækerne lærte Kunsten at bygge Skibe. Denne Teori om Helleristningernes umiddelbart fønikiske Op- rindelse er imidlertid atter bleven forladt af de Lærde, skønt man ikke skulde anse det for umuligt, at Fønikierne, der alt i ældgammel Tid havde fundet Vej til England, og som Aar 600 f. K. omsejlede Afrika, kunde være kommet saa langt mod Nord, at de kunde have efterladt sig disse mærkelige Minder paa Hellerne i Båhuslen. Men selv om Helleristningerne forestiller Skibe, er det Skibstyper, som aldrig har hørt hjemme i Norden. I den af »Foreningen til Norske Fortidsmin- ders Bevaring« for 1908 udgivne Aarsberetning har Dr. A. M. Hansen paavist Helleristningskibenes iøjnefaldende og ubestridelige Overens- stemmelse med forasiatisk-fønikiske Krigsskibe, men grunder denne Overensstemmelse paa visse religiøse Forestillinger om Ligfærden, som med Kulturpaavirkninger over de østhelleniske Kolonier ved Sortehavet er naaet herop ved Midten af det sidste Aartusinde f. K. At Kunsten at bygge Skibe ogsaa har været kendt i Stenalderen fremgaar utvivlsomt af de lange Søfarter, som hin Tids Folk bevislig har foretaget, og som ikke har kunnet foretages med Egen. Denne lod sig — hvor stor man end gjorde den — kun anvende i roligt Vand, paa Indsøer, Floder og Aaer og i deres Mundinger, samt langs Ky- sterne i stille Vejr. Egen har været brugt, særlig som Færgefartøj,