En Gammel Smedevise
Med Tilføjede Oplysninger

4 c. nyrop: skriftet i en Konvolut uden nogensomhelst tilføjet Meddelelse, førte del forøvrigl til, al Hr. Bierring i Bladel »København« for den 10. April 1909 efterlyste Afsenderen, der selvfølgelig snart fandtes. Gaa vi efter disse Oplysninger om Manuskriptet, hvori Visen er bevaret, over til at se paa Visens Indhold, da gaar delle ud paa at fastslaa Smedens absolute Uundværlighed. Alle trænge til ham, Tømrerne, Snedkerne, Murerne, Giarmesterne, Skræderne, Bogtrykkerne, ja endog Samfundets skrivende Med- lemmer, og hans Betydning understreges yderligere ved Citater fra del gamle Testamente og vore Folkeviser. Men ved Siden heraf er Visen endnu Talsmand for særlig Landsbysinedens (>Bondesmedens«) Ret til al faa en ordentlig Løn for sil Ar- bejde. Opnaar han ikke det og derfor gaar »med sultede Kvaser« (d. v. s. med sulten Mave), opfordrer Visens Forfatter Landsby- smedene til at nedlægge Arbejdet og derved boykotte Bønderne; uundværligt som Smedens Arbejde er, vilde »Præster og Bøn- der« da let blive tvungne til »lidt mere i Lønnen al give«. Rettelig forslaael vil Visen i del Hele, al Landsbysmedene skulle indgaa en faglig Organisation til Værn imod, hvad vi nu kalde Smudskonkurrence; de vilde blive »lidi niere estimeerl«, »om I mod hverandre ei gik saa forkeri | ind udi hverandres Fortæring«. Del kunde mi strax synes forunderligt, at slige Tanker og Forestillinger kunde faa Ord i 1781, førsl for Bøndernes Ved- kommende. Den under Frederik V begyndte Bondebefrielses- bevægelse var paa denne Tid væsentlig ophørt Loi vaagne op paany i 1786. Bondens Stilling var i høj Grad forkuet, hans Afhængighed af Proprietærerne havde udviklet sig til el fuldstændigt Umyndighedsforhold. Del Selvslyre, en Landsbys Bønder skulde have eller de derom aflattede Vedtægter (Grandebreve, Videbreve), var skrum|>et stærkt ind eller helt forsvundet.1 I nder disse Forhold kan del vække Forundring al se Bonden skildrel som en Kapitalist — han »pløjer Bjerge og Dale«, han sidder med Kornel i Hæs og med Hegn om sil (hæs — der bør tvinges til al betale Smeden ordentlig. Men muligvis er Visens Udtryk om Bondens Stilling kun poetisk Udmaling, de skulle ikke forstaas bogstaveligt, medens Væglen ene skal lægges paa, at den Betaling, Smeden faar ikke er tilstrækkelig. Den dybere Grund til delte Faktum, om den skal søges i Bondens manglende Vilje eller i mang- lende Evne, kan forsaavidt være ligegyldig. Men selvfølgeligt gjør del størsi Virkning, naar den manglende Vilje kan om ikke afgjort slaas fast saa dog antydes. Og del sker da. Visens Forfatter synes i del Hele at nære Anskuelser, der muligvis i Edv. Holm: Danmark og Norges Hist., V, S. 390—91.