En Gammel Smedevise
Med Tilføjede Oplysninger

EN GAMMEL SMEDEVISE 5 i Nutiden kunde have gjort ham til en ivrig Arbejderfører. Han prædiker Organisation og Arbejdsnedlæggelse for al opnaa en højere Løn. Og her er det andet Punkt, paa hvilkel Aars- tallel 1781 kan vække nogen Forundring. Havde del endda ligget efter den Iranske Revolutions Ud- brud eller endnu bedre efter den store Tømrerstrike i Kjøben- havn 1794. Ved denne gjorde Tømmersvendene bl. A. gjældende, al Mesterne af de Byggende lod sig betale 3 Mk. daglig for en Svend, men kun heraf gav Svendene de 2 Mk., hvad der var saa Lidl, al de Intel kunde lægge til Side, saa al de, »uagtet de besad den størsle Duelighed, dog ikke havde nogen anden Udsigt end denne al arbejde som Andres Tjenere (leres Levetid og at lade rige Mestere forøge sine Overflødigheder ved den ene Trediedel af del, som ved Svendenes Arbejde og Sved blev fortjent«.1 Del var, som sagt, i 1794 efter den franske Revolutions Udbrud, men til Forklaring af, al Vise- forfatterens Anskuelser all ere fremsatte 1781, skal her gjøres opmærksom paa, at Kjøbenhavns Tømmersvende allerede i 1782 i stærk Opposition til deres Mestere hos Magistraten havde begjæret deres Løn forhøjet, og at vi kunne komme endnu længere tilbage med endog større Arbejderuroligheder. I 1749 udsendes hemmeligt visse Deputerede til alle Kjøbenhavns Smedeværksteder, om al alle Svendene paa én Gang skulde forlade deres Arbejde; i 1748 var der stor Uro mellem Byens Skomagersvende, der anførtes af Svenden Josef Jansen, »der last inlet lever af Andet end al opvigle sine Consorter«; i 1733 dømtes alle de paa Kristiansborg arbejdende Mursvende, fordi de »uskjelligl« havde forladt deres Arbejde og »uforsvarligt holdt dem derfra udi lire Dage« o. s. v.2 Der er ganske tidligt Bevægelser i de kjøbenhavnske Lav, der kunne føre til de her omhandlede Maximer i Visen fra 1781. Skulde Visens Forfaller mon ikke være en Kjøbsladsmed, ja muligvis en kjøbenhavnsk Smed, der i sine ældre Aar var havnet paa Landet som »Bondesmed«? Vende vi os herefter til Visens Lære om, at Smedene ere Verdens uundværligste Haandværkere, da er del ikke nogen original dansk Lære. Den er kjendt (idligere andensteds f. Ex. i England. Del fortælles dér, al Kong Alfred den 17. Marls <871 stævnede Repræsentanter for de da existerende syv Lav sammen; del gjaldt om al vælge en Konge for dem, og det skulde den Haandværker være, der var den uundværligste. Smeden og Skræderen stillede ved Siden af Bageren, Sko- mageren, Tømreren, Slagteren og Mureren, og Skræderen, der mødte med sin Sax og en ny lin Kjole, fordunklede hell de 1 Det trykte Brudstykke af Forhandlingerne i Lavskommissionen af 1794, S. 6. 2 C. Nyrop: Kbhvns. Tønimerlav, S. 160, 165, 179; do. Kbhvns. Skomagerkiv, S. 96; do. Fortids Arbejderforhold, S. 7, 8.