En Gammel Smedevise
Med Tilføjede Oplysninger

Forfatter: C. N

År: 1910

Forlag: Konrad Jørgensen

Sted: Kolding

Sider: 11

UDK: 338.6 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 24 Forrige Næste
c. nykop: 6 andre, saaledes al han blev valgt. Men herover blev Smeden, der var mødt med sin Hammer og en Hestesko, vred. Han vidsle, hvad han betød. I Harme forlod han sin Smedje, som lian efterlod lukket og laaset, og nu varede del ikke længe, før ogsaa alle de Andre inaalle erkjende Smedens Betydning. All gik nemlig lidt efter lidt islaa for dem, da (ler Ingen var, som kunde gjøre deres Arbejdsredskaber i Stand, og selv Kong Alfred, der ikke kunde laa sine Heste skoede, erkjendle, al del var en Fejl, al han af Skræderens line Kjole havde ladet sig narre til al erklære ham for Konge. Den, der skulde være det, var Smeden, og saa blev han del ogsaa. Efter at Folkloristen Dr. II. F. Feilberg i »Bidrag til Skræder- nes Saga« har meddelt denne engelske Beretning om Smedens Triumf,1 siger han: »om denne Historie findes paa dansk Grund, veed jeg ikke«. Nu giver Visen delvis Svar. Den har Intel om Kongevalgel, inen den bereiter om, »hvorledes del gaar, hvad Næse de faar, naar Folkel mon Smeden manquere«. Selvfølgelig er denne Vise langt yngre end del engelske Sagn, men allerede en god Stund før Visen foreligger der Udtalelser paa dansk Grund i lignende Retning. I Skraaen for Yslads Smede Ira 1496 er der indflettet el Stykke, i hvilket Smedenes Lav betegnes som det uundværligste Lav i Verden og Smedene som Verdens fornemste Haandværkere. Uden en Smed, hedder del, kan Ingen bjerge sig: som Grammatiken er Vejleder for alle Videnskaber, er Smedekunslen det for Alverdens Kunster? Og Smedenes Uundværlighed linder videre et Udtryk, naar den helsingørske Smed Morlen Fincke den 13. Marls 1653 i en Ølpassiar, hvor der »skjæmlsoinvis talles paa Haand- værksmaner«, overfor lie Snedkere hævdede, at »Snedkerne ikke kunde gjøre noget kunstigt Arbejde, dersom Smedehaand- værkel ikke var«.8 Og Uundværligheden gjøres endelig ogsaa gjivldende i en »Sang tilegnet den stræbsomme Smede-Profession al' Per Degn«, d. v. s. i en Gadevise, fra Kristian VIII’s Tid. Del hedder el Sled i den: »Men Gud, hvad vare vi ... . naar al vi Smedene savne«, og saa lyder det følgende Vers Selv vor Kong Christian, Dan folkets Overmand, Kan ej uden Smedene leve. Naar de forsvunden er, Det blev en farlig Færd For Bønder, for Bæster samt Greve. Yslad-Skraaen fortæller imidlertid ikke alene, al Smedene ere de u und vier ligste Haandværkere i Verden, den kalder dem ogsaa for de fornemste Ilaandværkere og illustrerer del ved al tilføje, al Smede ere bievne Paver, Kardinaler og Biskoper, 1 Dania, I, 1890—92, S. 171 flg. — 2 Damn.s Gilde- og Lavsskraaer i Middelalderen. II, S. 270—71. — 3 Laur. Pedersen: Del ærbare Snedkerlav i Helsingør, 1906, S. IX.