En Gammel Smedevise
Med Tilføjede Oplysninger

EN GAMMEL SMEDEVISE 11 21. Mens Bonden har Penge til lernet og Kul, da lad ham ler Arbeid betale og slaa ei for intet et eneste Hul, han plö[y]er io Bierge og Dale. Han siger ublu, ia vil ikke du, saa reiser ieg op til Brohale.1 22. Men hører I Smede! og agter dog paa naa[r| F** vred Vranting ilive,2 da skulle I hannem tilrede ei staa, men bede ham hiemme at blive. Saa giorde I ret, saa tvang I ham let lidt mere i Lønnen at give! 23. I lader ler binde som Hunden ved Been, at de ler kan have i Ave, men En er ler alle, ia alle som En, lad Præster og Bønder kun trave et Aar eller toe om Hæste at skoe og Ploviern, og hvad de skal have! 24. Hvad gielder, I blive lidt mere estimeert! og lættere van[d]t eders Næring, om I mod hverandre ei gik saa forkiert ind udi hverandres Fortæring. At høre paa Snak og smede for Tak er Intet til Næring og Bierring!8 Anno 1781. 1 Er et opdigtet Navn. — 2 Denne Linie maa være forskreven. Efter Kalkars Ord- bog er en »Vranting« et gnavent Menneske. Hvorledes skal mon »F**« forstaas? Hr. Rigsdagskasserer Viggo Bierring vil forstaa Linien som om der stod: »Naar Fanden farer i en vred Gnavpotte«. — 8 Det hedder: »Tak! ja deraf døde Smedens Kat« (C. Nyrop: Lavenes indbyrdes Rang, S. 25 f.; jfr. Evald Tang Kristensen: Gamle Folkefortællinger om det jyske Alniueliv, V, Side 5).