Læren om Naturens Almindelige Love

pir a, der igjen er ophængt ved et Stykke Silkespind eller anden tynd Trciad; thi Magneten, som da kan dreie sig frit frem og tilbage, vil som be- kjendt stille sig omtrent i Nord og Syd; men vender man den om, vil den soge tilbage til den forrige Stilling. Den Magnetpol n, som peger mod Nord kaldes Magnetens Nord- ende, den anden s, som peger mod Syd, Sydenden. Har man nu paa to Magneter mærket Nordende og Syd- ende, kan man let yderligere paavise Forskjel imellem Polerne. Ophænger man nemlig den ene af Magneterne paa samme Maade som for og da nærmer den andens Nordende til dens Poler, vil Nordenden frastødes, Sydenden tiltrækkes. Er det det derimod Sydenden, man nærmer til den ophængte Mag- nets Poler, vil dennes Nordende tiltrækkes, Sydenden frastsdes. Disse forfljellige Forhold kunne sammenfattes i den ene Lov, at eensartede Magnetpoler frastøde, forskjellige derimod tiltrække hinanden. Men det er ikke nok at Polerne ere forfljellige, de ere endogsaa hianden aldeles modsatte. Lægger man nemlig to Magnetstænger sammen saaledes at de eensartede Poler ligge til samme Side, vil den samlede Magnet have storre Kraft, f, Ex. bære storre Vægt end hver af de enkelte. Lægges der- imod Magneternes forfljelligartede Poler sammen, Nordende ved Sydende og omvendt, er næsten al Virkning forsvimden, saa at forskjellige Magnetpoler ophæve hinandens Virkning og ere altsaa paa lignende Maade hinanden modsatte som Formue og Gjæld, Plus og MinUs. 252. Et Stykke Jern, som bringes i Nærheden af en Magnetpol, bliver selv til en Magnet; det kan nemlig bære smaa Stykker Jern, man bringer det t Berøring med. Er det en Nordende, man har nærmet Jernet tit, faner det nærmest ved den en Sydende, længst fra den en Nordende og man indseer deraf, hvorfor det tiltrækkes; thi da den i Jernet frem-