Læren om Naturens Almindelige Love

264 stand, som man har kaldet Coercitivkraft*), der fun findes i ganske ringe Grad hos det blode Jern; stærkest hos det hær- dede Staal og Magnetjernstenen. — Gaaer man ud fra en saadan Betragtning, indseer man let, at BrUdstykkerne af en Magnet beholde samme magnetiske Tilstand, som den hele Magnet havde, da det Hele beroer paa Ordningen af de Smaamagneter, hvoraf den bestaaer, man indseer, hvorfor Jern og Staal blive magnetiske i Nærheden af en Magnet- pol, da denne ved de forfljellige Virkninger paa de to mod- satte Magnelkræfter forstyrrer den ligelige Fordeling af dem i Legemet; men man indseer ogsaa at den hele Forklaring fim er lidet dybtgaaende, da den blot gaaer Ud paa at forklare en Magnet som en Sammensætning af Utallige Smaamagneter. 254. For at skaffe sig funfHge Magneter har man flere Fremgangsmaader, af hvilke dog de fleste gaae Ud paa at stryge en hærdet Staalstang med een eller flere Magneter. Staalstangen maa have en passenLe Grad af Haardhed; thi er den for blod, vil den ikke beholde den fremkaldte Magnet- kraft, er den for haard, vil den vanfleligt modtage nogen, men en almindelig Regel lader sig vanfleligt give, da ben pas- sende Haardhedsgrad synes at være forfljellig for forfljellige Arter af Staal. Er det fun en kort og tynd Staalstang, som stal magnetiseres kan man sætte den ene Pol af en Magnet paa Stangens ene Ende og føre ben hen til den anden, lvfte Magneten af og gjentage samme Operation flere Gange efter hinanden. Man maa blot altid lade Skroget gaae til samme Side. Den Ende af Staalstangen, hvorhen Stroget gaaer, faaer da en Magnetpol modsat ben, hvormed man stryger. Er Staalstangen storre, maa en anden Fremgangsmaade bru- ges, naar en stærk og regelmæssig Magnet- kraft tilsigtes. Staalstangen N S lægges da paa et Bord, paa *) Udtales Co-ercitivkraft.