Læren om Naturens Almindelige Love

265 dens Midte stilles de to Sd.ygemagneter n s og s' n' i straa Stillinger Udad med de modsatte Poler nedad og drages nu hver Ud til sin Side, loftes af ved Enderne af Stangen, sættes paa ved Midten igjen, og Operationen gjentages til Staalstangen har modtaget saa megen Magnetkraft som mu- ligt. Ved S vil der fremkomme en Sydende, ved N en Nordende. Er Stangen tyk maa dens forfljellige Sider efter hinanden behandles paa samme Maade; ved Under Stryg- ningen at lægge S paa Nordenden af een Magnet og N paa Sydenden af en anden understøttes den magnetiserende Virk- ning. — Man har enbnu flere lignende Fremgangsmaader; men vi ville ikke videre omtale dem, da man nu ved langt lettere Midler, som senere flulle nævnes, kan flaffe sig meget kraftige Magneter. Har man flere svage Magneter, kan man let gjore den kraftigere. Havde man f. Ex. 12 Stænger, danner man af de sex to MagmtbUndter, hvori de enkelte Magneter ligge med de eensartede Poler til samme Side. Med disse to stærkere Magneter stryger man enhver af de til- bageblevne sex Stænger, danner derpaa af dem to BUndter med hvilke de forste sex Magneter stryges og endelig samler man alle 12 Magneter i eet eller 2 Bundter. En saaledes sammensat Magnet, som kaldes et magnetisk Magasin, bliver dog ingenlunde i samme Forhold stærkere som den indeholder flere Magnetstænger, da enhver Magnetpol \ sin Nærhed stræber at frembringe en modsat og de sammenlagte Magneter derved svække hinanden. Uagtet en Magnet kan bevare sin Kraft saalænge det skal være, viser Erfaringen at den let taber sig ved Stod eller Rystelser na ar den ikke er udsat for en stadig magneti- serende Indvirkning. For at flaffe en saadan tilveie kan man f. Ex lægge to Magnetstænger ved Siden af hinanden med de modsatte Poler til samme Side og da tvers over Enderne lægge to Stykker blodt Jern, de saakaldte Ankere. De i Jernet fremkaldte Magnetpoler virke da tilbage paa Magne- terne og bevare deres Kraft. En Hesteskomagnet, det vil sige