Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

C) tilbunds i deres Kar og foroven have en vandret «fri Overflade»; de kaldes draabeflydende Legemer eller Vædsker [liquid ] f. Ex. Vand. Ved nogle af dem bevæge Delene sig ikke rigtig let, de kaldes derfor tykflydende (f. Ex. Tjære) i Modsætning til de almindelige, der kaldes tyndflydende. En Vædskeinasses Rumfang og Tæthed (el. Vægtfylde) forandres ikke, naar den anbringes i et andet Kar. Vod Afkjoling kunne Vædsker forvandles til faste Legemer. — Andre fly- dende Legemer ere i høj Grad sammentrykkelige og ud- videlige samt uden Sammenhængskraft. Deres Dele spredes derfor let til alle Sider, og en Masse deraf kan kun op- bevares i et lukket Kar, som den altid vil udfylde helt, hvor stort det end er. De kaldes luftformige Legemer [air | og kunne have yderst foranderlige Rumfang og Tætheder (el. Vægtfylder). Ved Afkjoling eller Sammentrykning, enten hver for sig eller i Forbindelse, forvandles nogle af dem, de saakaldte Dampe [vapour] f. Ex. Vanddamp [steam | let til Vædsker; andre derimod, de saakaldte permanente Luft- arter [gas] f. Ex. atmosphærisk Luft, forvandles yderst vanskelig. Ved Opvarmning kan et fast Legeme forvandles til et draabeflydende og et draabeflydende til et luftformigt (f. Ex. Is, Vand, Damp); det er dog ikke lykkedes at fremstille alle Legemer paa alle tre «Tilstandsformer». 4. Forandres et Legemes Form paa Grund af en ydre Paavirkning, og er det istand til, naar denne operer, at gaa helt tilbage til sin oprindelige Form, kaldes det elastisk [elastic] (f. Ex. Staalfjedre, Kautschuk); kan det ikke eller kun delvis gaa tilbage, kaldes det uelastisk f. Ex. Bly, Ler. Alle luftformige Legemer ere elastiske; de draabeflydende Legemer ere ikke elastiske, og de faste ere kun elastiske til en vis Grændse, Elasticitetsgrændsen: overskrides den, gaa de kun delvis tilbage. Ved en vis Forandring i Form vil et fast Legeme sonderbrydes; har Form forandringen været stor, kaldes Legemet sejgt [tough |