Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

Mekanisk Physik. 1. Alt, hvad der har Rumopfyldning, kaldes Materie [matter] eller Stof og kan deles i uendelig smaa Dele, der kaldes Partikler, Smaadele eller Molekuler. En begrændset Del af Materien kaldes et materielt Legeme. 2. Vægten af én Rumenhed af et Legeme kaldes dets Tæthed (Pund pr. cub Tom. eller cub Fod). Det Antal Gange et Legeme vejer mere end Vand af samme Rumfang kaldes Legemets Vægtfylde* (den er ubenævnt); er den be- kjendt kan Legemets Tæthed let findes ved Hjælp af Vands Tæthed, der er ca. 0,036 Ib. pr. cub in. (62 Ibs. pr. cub. ft.), saaledes er f. Ex. Kvægsølvs [mercury] Vægtfylde 13,6 og altsaa dets Tæthed 13,6.0,036 = 0,49 Ib. pr. cub in. 3. Gjøre et Legemes Smaadele en kjendelig Modstand mod Forskydning, kaldes det et fast Legeme [solid]; er denne Modstand derimod forsvindende lille, kaldes det et flydende Legeme eller et Fluidum [fluid]. Et last Legeme har en selvstændig Form, et flydende Legeme antager der- imod Form efter det «Kar», hvori det indeholdes. Nogle flydende Legemer ere omtrent usammentrykkelige og have en vis om end ringe Sammenhængskraft, der be- virker, at mindre Dele overladte til sig selv antage Draabe- forin, og at større Masser paa Grund af Tyngden synke Se nærmere om Tæthed og Vægtfylde i 33 og 34.