Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

10 kraften [gravitation], og en rullende Kugle forsinkes eller standses helt af Underlagets Gnidningsmodstand samt af Luftmodstanden. Et Legeme kan kun bringes til at gaa i en krum Bane ved et ydre Tryk (en Kraft) indad f. Ex. en Sten i en Slynge; dette Tryk modvirkes atter af Le- gemet ved et Tryk udad, der kaldes Centrifugalkraft [cen- trifugal force]; ophorer Trykket indad, gaar Legemet ligeud efter Banens Tangent, hvilket i daglig Tale udtrykkes ved at sige, at det slynges udad af Centrifugalkraften. Under Hvile eller jævn Bevægelse virker der ingen Kræfter, eller ogsaa holde de hinanden i Lige- vægt. En konstant (o: uforandret) Kraft, der virker alene paa et Legeme i Retning af dets Bevægelse, giver det en jævnt voxende Be- vægelse, og Hastighedstilvæxten voxer i samme Forhold, som Kraften voxer. Tyngdekraften inaales i Pund og andre Kræfter ligesaa, idet de kunne bestemmes ved Hjælp af en Kraftmaaler (et Dynamometer), hvortil man f. Ex. kan benytte en ved For- søg inddelt almindelig Fjedervægt (Fig. 1). Anm, Ved • Forsøgsinddelinger» afsættes Mærker paa de Steder Instrumentets Viser indstiller sig for visse bestemte ved Kunst tilvejebragte Forhold — her f. Ex. uden Last og med 10, 20, 30 ... . Pund Fig. 1. — og derpaa inddeles der i et passende Antal lige- store Dele — her 10 — mellem Mærkerne. S. Flere Kræfter, Komposanterne, virkende paa ét Punkt, kunne »sammensættes» til én Kraft, Resultanten (er denne Nul, er der Ligevægt). Saaledes er Resultanten af Kræfter, der virke i én ret Linie, lig Summen af de Kræfter, der virke den ene Vej, Minus Summen af dem, der virke den modsatte Vej. Virke to Kræfter (4 og 6 lbs. i Fig. 2) under en Vinkel, afsættes deres Størrelser ud fra Punktet (idet en lille Linie sættes lig 1 Ib.), og der tegnes et »Kræfternes Pa-