Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

11 Fig. 2. kan findes ved først at rallelogram» med dem som Sider. Den fra Punktet ud- gaaende Diagonal (r) er da i Størrelse (8 Ibs.) og Retning lig Resultanten. Omvendt kan en Kraft (r) «opløses» i to andre i givne Retninger ved Kon- struktion af et Parallelogram med den som Diagonal. — Flere skjæve Kræfters Resultant sammensætte de to, saa deres Resultant og den tredie o. s. v. Anni. For Hastigheder kan der tegnes et Hastighedernes Pa- rallelogram aldeles som ovenfor Kræfternes Parallelogram. 9. Tyngdekraftens Virkninger paa et Legemes Smaa- dele kunne sammensættes til én Kraft, der er lig Legemets Vægt [weight] og stedse gaar gjennem et bestemt Punkt, Tyngdepunktet [centre of gravity], i hvilket man derfor kan tænke sig hele Legemets Vægt samlet. 1 et regel- mæssigt, ensartet Legeme ligger Tyngdepunktet i Midt- punktet. Et Legemes Tyngdepunkt kan findes ved For- søg, idet man balancerer det i tre forskjellige Stillinger over en Kant; thi det maa ligge i en lodret Plan gjennem Kanten — opmærket ved Hjælp af en Lodsnor —, og det maa altsaa være det Punkt, hvori de to af Planernes Skjæ- ringslinie skjærer den tredie Plan. Et Legeme, der kun paavirkes af Tyngden, er i Ligevægt, naar en lodret Linie, Faldlinien, gjennem Tyngdepunktet gaar igjennem Lege- mets Understøtning, og denne giver da et Modtryk, «en Reaktion», der er ligesaa stor som Legemets Vægt. Anm. Er et Legeme paavirket af Kræfter i forskjellige Punkter, kunne de henflyttes parallelt med sig selv til ét Punkt-, sædv. Tyngdepunkt og sammensættes der til én Kraft. Denne Resultant vil forskyde Legemet, som om den virkede ganske alene; tillige vil der rimeligvis fremkomme en Omdrejning om en Axe gjennem Punktet. Dersom Kræfterne holde hinanden i Ligevægt, bliver denne Resul- tant Nul, og Legemet forskydes ikke men drejes muligvis.