Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

37 hver for sig omgives af en Slags Kor med en Spalte langs Lappen. Disse to Kør ere støbte i ét med Glideren og aabne i begge Ender, der udmunde i Gliderens Sider (Fig. 49, b). Spildedampen fra hver af de ydre Kanal- aabninger gaar bort mellem det nærmeste Kor og Glide- rens Ryg. Glidere laves af Støbejern og styres mod Sidebevægelser ved at gaa mellem to langs Spejlets Rande værende Lister (Fig. 49, b). En Glider kan forhindres i at slaa fra Spejlet, ved at en høvlet Flade paa dens Ryg gaar mod en fast- staaende høvlet Liste (Fig. 94, b), men den kan ogsaa holdes til af en Fjeder, der sædvanlig sidder fast paa Gliderkassedækslet (Fig. 23) og ikke som til Lands paa Glideren selv. Gliderstangen [slide-rod; valve-rod], der er af Smede- jern eller Staal, gaar i Reglen gjennem et Kor, der er støbt i ét med Glideren og af ovalt Tværsnit (Fig. 23), for at Glideren, efterhaanden som den og Spejlet slides, kan synke frit ind mod dette. Under Glideren er der sædvanlig et Bryst paa Stangen; det kan være smedet i et med denne (Fig. 23), men sædvanlig fremstilles det af en Skive, der hviler paa et koniskt Parti paa Stangen (Fig. 50). Over Glideren er der sædvanlig Mottrik og Kontramottrik med eller uden Underlagsskive [washer]. Forneden ender Gliderstangen i et Hovede (ved Stang- kvadrant, Fig. 56), der ofte er kilet fast, eller i en Gattel (ved Slidsekvadrant, Fig. 55), og den styres i Reglen i en Metalbøsning, der sidder i en Støbejerns Buk (Fig. 94, a og Fig. 95, b), da Pakdaasen ikke er Styr nok. Foroven styres Gliderstangen i en Metalbøsning, ovenover hvilken der for Tætheds Skyld er anbragt en lukket Kapsel (Fig. 23, a). Meget store Glideres Vægt modvirkes ved at be- fæste Gliderstangens øvre Ende i et Stempel [balance piston I i en Cylinder, hvis Bund er aaben mod Glider-