Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

41 en Slags Flojmøttrik forsynet Klemskrue, der gaar gjen- nem en Slidse i Buen og et Hul i Stangen. Betragtes Fig. 55, ses at Excentriken b ikke udretter andet end at faa Gliderkvadranten til at svinge, uden at det virker paa Glideren. Denne vil altsaa bevæges af Excentriken a, som om a var ganske alene. Skal Gangen skiftes, bevæges Gliderkvadranten over til den modsatteSide; a bliver der- ved uden Virkning paa Glideren, som nu kun bevæges af 6; Maskinen gaar altsaa modsat Vej rundt. Stilles Gliderkvadranten mere og mere bort fra sin ene Yder- stilling [bort fra «full gear«], vil Gliderens Vandring blive kortere og kortere; Maskinen vil vedblive at gaa samme Vej rundt, men Fyldningen vil formindskes (Expansionen forøges), og følgelig vil Maskinen udvikle mindre Arbejde i Alt (men mere i Forhold til den forbrugte Damp- og Kulmængde), og Skibet vil gaa langsommere. Samtidig vil der aabnes en mindre Højde af Kanalen og faas en noget snigende Afskjæring af Dampen, hvilket bevirker et Fald af Damptrykket under Indstrømningen. Endvidere vil Kompressionen forøges, og Forspringene ville blive for- mindskede, saa at Maskinens Gang tilsidst kan blive meget ujævn; denne Formindskelse er den væsentligste Fejl ved Stephenson’s Gliderkvadrant. Stilles Gliderkvadranten helt hen i sin Midtstilling, vil Glideren omtrent staa stille, og Maskinen vil standse. Naar man skal være klar til at manøvrere, stiller man Kvadranten i Midtstilling, dels fordi det er en Stoppestilling, dels fordi der lige hurtigt kan gaas frem eller tilbage. Den Stilling af Glider- kvadranten, der svarer til Freinadgang, maa være Maskin- mesteren bekjendt; sædvanlig er Kvadranten saa skudt bort fra ham. Kvadrantaxlen er fælles for de til samme Ma- skine horende Gliderkvadranter, der altsaa kunne bevæges samtidig af én Mand. Ved større Maskiner tager Maskinmestren ikke fat paa en Stang men paa et Rat [wheel], der sædvanlig er