Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

40 som kunde trække den (Fig. 54). Dette er imidlertid vanskeligt at udføre ved større hurtigt,gaaende Maskiner, og det anvendes derfor nu kun ved Hjælpemaskinerne, ved hvilke man, efter at man har Jukket for Dampen, enten bevæger Skiven (ved en Donkeypumpe, der skal dreje Snækken og dermed Maskinen modsat Vej) eller Alaskin- axlen (ved visse Damp-Igangsætningsapparater) med Haanden, indtil Excentriker) har den rigtige Stilling. Naar Drejningen er endt, aabnes der atter for Dampen, og Maskinen gaar saa modsat Vej. Man anvender nu helst to Excentriker, der blive fastkilede i de rigtige Stillinger, den ene for Fremadgang I head excentric], den anden for Tilbagegang [ back excen- tricj. Den ene af disse to bringes lettest til at være uden Virkning paa Glideren ved Hjælp af en Gliderkvadrant. Af Gliderkvad ranterne er Stephenson’s den simplest© og den eneste, der bruges til Søs. 35. Ved (iliderkradrauten [link motion | tage de to Excentrikstænger hver fat i sin Ende af en Smedejerns- eller Staalbue, hvis Radius er lig Excentrikstangens Længde maalt fra Skivens Centrum. Ved den i Fig. 55 viste Slidsekvadrant [slot link] samles Excentrik- stængernes Gafler med Lapper paa Buens Ender ved Hjælp af Bolte. Boltenes ene Ende har et Hovede og den anden en Skive med en Stift igjennem. I Kvadranten er der en Slidse [slot], hvori der er anbragt en Metalklods, Kvadrantklodsen [link block), der omsluttes af en Gaffel paa Gliderstangen og samles med denne ved en Bolt. Fra Gliderkvadrantens ene Ende eller fra dens Midtpunkt gaar der en Trækstang [drag link], der sædvanlig bestaar af en Skinne paa hver Side af Kvadranten, hen til en Arm paa «Kvadrantaxien» [weigh shaft]. Denne Axel hviler i Lejer (uden Pander) paa Maskinstativerne, og den bevæges ved smaa Maskiner ved en Stang, der kan fastspændes under Maskinens Gang f. Ex. mod en Bue ved Hjælp af en med