Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

86 Maskinen, og hver af dem har sine egne dobbeltvirkende Luft- og Cirkulationspumper. Fede- og Lastpumperne kunne trækkes fra Axlen f. Ex. ved en excentrisk Tap, men tillige ligger der ligeoverfor Højtrykscylindren en fra denne trukket meget stor Lastpumpe, der ligner Luft- og Cirkulationspumperne og bruges, naar Skibet er læk. Gli- derne ligge ovenpaa Cylindrene og trækkes fra Krumtap- per paa en Axel, der ligger lodret over Hovedaxlen og trækkes fra denne ved to lige store Tandhjul. Glideraxlens Tandhjul sidder løst paa den og har en Slidse, hvori der kan gaa en Pind fra en Slags Krumptap, som er fastkilet paa samme Axel. Slidsens ene Ende trækker Pinden og dermed Glideraxlen, naar der gaas fremad, og den anden Ende trækker Pinden, naar der gaas tilbage. Gangen skiftes altsaa ved at dreje Glideraxlen en vis Vinkel, og dette udføres ved et Haandhjul, der paavirker et sindrigt System af Tandhjul (Mazeline’s Igangsætningsapparat). Gliderne ere sædvanlig Il-Glidere; denne Glidertype var ellers forladt, men her blev den gjenoptaget i en for- bedret Skikkelse (Dupuy de Lome’s lange I)-Glidere). Glideren (Fig. 119) bestaar af to halvrunde (D-formede) Endepartier, hvis flade Sider vandre mod Gliderspejlet, og hvis runde Sider holdes tætte ved Pakdaaser, i hvilke Pakningen ikke virker direkte paa Glideren men presser smidige Metalstykker ind imod den, saa at Friktionen bliver ringe og Pakningens Varighed stor. Endepartierne ere samlede ved et Hadt Mellemstykke, der er støbt i ét med dem og lukket for Enderne. Dampen strømmer ind ved Gliderens Midte og ud ved dens Ender, hvis Spilde- dampsror samles til et fælles Rer. Sammenlignes D-Gli- dere med Kasseglidere ses, at de blive større, men at de til Gjengjæld ikke trykkes ind mod Spejlet af Dampen. — Da Dampen strømmer ind forinden ses, at dersom Glideren skulde trækkes direkte ved en Excentrik, saa