Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

94 selv ved en passende jævn og samtidig Forskydning og Omdrejning (én Stign. pr. Omdr.); sker Bevægelsen bort fra en Person, som drejer «ined Uhret», kaldes Fladen en højre Skrue, ellers kaldes den en venstre Skrue. Andre Skrueflader kunne fremstaa, naar Frembringeren staar skjævt paa Axen, eller naar den er krum, men det ovenfor udviklede overføres let paa dem. S3. Skibsskruen (screw; screw propeller] bestaar af et Nav [boss] med nogle Blade [bladej, hvis Agtersider .pre Skrueflader. Var der simpelthen benyttet et Stykke Skrueflade, vilde Udseendet, som Fig. 131 viser, agterfra være et Cirkeludsnit og fra Siden et Rektangel, hvis ene Ende var svagt afrundet, men der bliver imidlertid altid afskaaret en Del for at jævne Skruens Gang. Nu til- spidses i Beglen Bladet udadtil (vist punkteret); tidligere var i Regelen det forreste Hjørne stærkt afrundet og det agterste svagt afrundet (vist med Punkt og Streg). 1 nogle Skruer har hvert Blads forreste Del en formindsket Stigning for ikke at slaa for stærkt i Vandet ; af lignende Grund blive nogle Skruers Blade krummede eller bøjede agterefter. Krumme Blade gaa under Fremadgang med den hule Side mod Vandet, og derved formindskes Vandets Slag mod Skibets Stævn og Centrifugalkraften. Ved Griffith’s Skruer er Navet meget stort, og Bladenes ydre Halvdel er krummet forefter (Fig. 133); Stigningen er lidt større ved Bladets Yderende end ved dets Inderende. — En Skrues Diameter er begrændset ved Skibets Dybgaaende, da Skruen maa holde sig over Kjolen og altid være til- strækkelig dybt under det lastede Skibs Vandlinie. Stig- ningen er et Stykke større end Diametren, og samtlige Blades Projektion paa Endefladen af en Cylinder med samme Axe og Diameter som Skruen er ca. | af denne Endeflades Areal. Bladenes Antal er i Beglen 4; af og til er det /3, og ved ophejselige Skruer er det 2. Skruernes Nav og Blade kunne være støbte i ét