Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

95 Stykke (Fig. 132), og Navet er da i Reglen ovalt eller tilspidset agter til. Bladene kunne ogsaa være forsynede med Flanger og boltede fast til Navet (Fig. 133), der da er hult og kugleformet samt forsynet med Flader til Blade- nes Anbringelse; indvendigt er der et koniskt Extranav. Skruer med løse Blade gjøre lidt større Modstand mod Vandet, men de ere lette at reparere. Et Skrueblad er tykkere forinden end foruden (Fig. 133), og det er skjærpet i Kanten (lug. 132, c). Skrueaxlen gaar konisk gjennena Navet, og den kan f. Ex. fastholdes ved to Nother samt en Mottrik (Fig. 133), og denne kan sikres mod at løsne sig ved en udenfor den anbragt Tværkile, som et paa- skruet Pladestykke hindrer i at gaa ud. Tidligere vare i Keglen Skruerne i Koffardiskibe af Støbejern og i Orlogsskibe af almindelig Bronze, men nu fortrænges Støbejernet mere og mere af støbt Staal og den almindelige Bronze af Manganbronze, da disse nye Materialer udmærke sig ved stor Sejghed og Styrke. Staar man foran en Maskine i et Skib, der gaar tremad, vil man se, at Krumtappene gaa rundt mod Uhret, naar Skibet har Højreskrue (Fig. 124), men med Uhret, dersom det har Venstreskrue (Fig. 132). S4. De fleste Skibe have enkelt Skrue, men mange Orlogsskibe og enkelte Koffardiskibe have Tvillingskrue, da der ved at have en Skrue paa hver Side af Skibet vindes større Manøvredygtighed af Skibet (frem med den ene og bak med den anden giver Drejning paa Pladsen), og da der ved at anvende to Skruer dels kan opnaas en stor Hastighed al et lavtgaaende Skib og dels kan gaas fremad selv om én Skrue eller dens Maskine skulde lide et Havari. Anni. Skruens Virkning paa et Skib indskrænker sig ikke alene til at drive det fremad; thi ved enkelt Skrue sende baade det øvre og det nedre Blad Vandstrømme skraat agterud, hver til sin Side men men forskjellig Styrke, da Vandet lettere undviger opad