Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling
Forfatter: Theodor Nielsen
År: 1886
Forlag: Hans Liisberg
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 197
UDK: TB Gl. 621.12 nie
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
105
bleve afløste af mere eller mindre ejendommelige Maskintyper
samt lodrette Maskiner ined tilbagegaaende Forbindelsesstang
(eller enkelt Trunk), indtil endelig Hovedmassen blev oscil-
lerende Tvilling-maskiner med 20—30 Punds Tryk. I den
nyere Tid er der ved Siden af Høj- og Lavtryksmaskinerne
ogsaa bleven bygget oscillerende Maskiner eller Balance-
maskiner med omtrent 50 Punds Tryk og Overflade-
kondensator væsentligt paa Grund af deres sikre Gang:
de første i hurtige Passagerdampere og de sidste i Bugser-
baade. — I engelske Hjulbugserbaade med Tvillingmaskiner
kan Forbindelsen mellem de to Maskiner udløses, saa at der
kan gaas frem ined det ene Hjul og bak med det andet.
Enkelthederne i de nyere Lavtryksmaskiner frem-
byde intet mærkeligt, men derimod findes der en Del
Særegenheder i de ældre. Disses Cylindre ere paa Grund
af de hive Tryk paafaldende store, og Maskinerne ere i det
Hele taget klodset byggede, da Materialerne ikke vare saa
ensartede og paalidelige som mi, samt mulig ogsaa fordi
man var ængstelig, da man ikke rigtig forstod at beregne
Delenes Styrke. Tværkiler ere meget anvendte, hvor vi
nu bruge Mottriker. Alle Slideflader (Pander in. ni.) ere
smaa, da man ikke vidste, hvor store de burde gjores
for at være tilstrækkelig sikre mod at varme. Luft-
pumperne ere enkeltvirkende og have i Reglen store Metal-
klapventiler; Stemplets Ventiler ere halvrunde; Top- og
Bundventilerne ere firkantede og anbragte i vandrette
Tude. Igangsætningsapparatet er i Reglen indrettet med
les Excentrik, saaledes som Fig. 148 viser det for en lodret
oscillerende Maskine. Figuren viser Stopperne paa Axlen
og Excentriken, der her maa forsynes med Kontravægt.
Excentrikstangen kan udløses, idet den kun med et Indhak
griber om Tappen paa Penns Buen. For at slaa den fra
kan der f. Ex. med en Stang udøves et Tryk paa en Vægt-
stang, der er befæstet paa Excentrikstangen og forsynet
med en Klo, som kan udfylde Indhakket og holdes