Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

Ill Hjulets Fart = —== Kml. pr< Time. Ovov 1 7 J_ 1 Q Q Slippen er —-’-= 0,17 eller 17 °/0. Ib,7 100. Sammenlignes Skrueskibe og Hjulskibe, viser det sig, at Hjulskibene ryste mindre, hvad der er særlig hel- digt for Passagerskibe, samt at de kunne bygges til at gaa paa langt mere grundet Vand. En Hjulmaskines Gang omskiftes ikke saa hurtigt som cn Skrucmaskines, men ikke desto mindre er et Hjulskib hurtigere standset eller bakket end et Skrueskib. Hjulkasserne er til Hinder, naar der skal gaas imod Vinden, eller naar Skibet skal ind gjennem en snæver Havnemunding eller en Havne- sluse, samt naar det ska] lægge til ved et Bolværk eller en Kajmur. Hjulskibe klare sig ikke saa godt i Soen som Skrueskibe, og de egne sig daarligt til foranderlig Last (97). Færdslen paa Dækket hindres ved Maskinens An- ordning, særlig naar Hjulaxlerne ligge over det. At Hjul ikke passe til Orlogsskibe er omtalt i 67; dér har man kun brugt dem. dengang man ikke havde andet. Sjældnere Fremdrivningsmidler. 101. I Floddampere anvendes jævnlig liækhjul [stern wheel], hvorved forstaas et eneste Hjul, som anbringes agter i Skibet paa udstaaende Arme. De passe godt til Sejlads i snævre Floder men ere ubrugelige i Sogang. Maskinen kan være en amerikansk Balancemaskine eller en liggende Maskine med direkte Forbindelsesstang. For Balancens Skyld lægges Kjedlerne for i Skibet. 102. I Floder nedlægges der af og til for Bugsering eller Færgning en kjæde, der er gjort fast ved Enderne