Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

110 det er Bolte, som istedetfor Hoveder have Hager, der gribe om Radierne. De nedre Skovler sidde paa Radier- nes Agtersider. — Ved de gamle Hjul rebedes Skovlerne, naar Skibet var stærkt lastet, det er de rykkedes længere ind paa Radierne for ikke at plaske formeget i Vandet. 99. Hjulets Slip. Naar Hjul arbejde, udhugge de, om man saa maa sige, en Tandstang i Vandet og trykke paa dette, som derved drives noget tilbage og kommer til at udøve en Modstand mod Hjulet, saa at dette kan drive Skibet fremad. Ved Hjulets Fart forstaas den Hastighed, hvormed Hjulet vilde gaa frem i en fast Tandstang, paa hvilken hver Skovle trykkede med sit Midtpunkt* (pr. Omdr. gaas Omkredsen af en Cirkel, hvis Diameter er Hg Hjulets Middeldiameter, det er dets Diameter Minus Breden af en Skovle; — Minus to halve Breder). Skibets Fart bliver selvfølgelig mindre end Hjulets, og man regner (smign. Skruer: 86) Fart -4- Skibets Fart Hjulets Fart Gjennemsnitlig er Slippen 0,15—0,20 eller 15—20%. Den kan beregnes af Hjulets Diameter, der f. Ex. kan være 21 ft., dets Skovlbrede f. Ex. 3 ft. 2 in. og dets Om- drejningstal f. Ex. 30,2 pr. Min. samt Skibets Fart f. Ex. 13,8 Kml. pr. Time. Hjulets Slip — ^u^ets- Skovlbreden = 3 ft. 2 in. = 3,2 ft. Middeldiametren = 21—3,2 = 17,8 ft. Hjulets Vej pr. Omdr. = tt . 17,8 ft. (Omkredsen) — — - Min. = n. 17,8.30,2 ft. (30,2 Omdr.) — — - Time = n . 17,8.30,2.60 ft. (60 Min.) Altsaa haves, idet 1 Kml. == 6080 ft., * Andre regne med et Punkt ] fra SkovlensYderkant. Egentlig skulde der tages det Punkt, Trykcentret, hvor Resultanten af Vandets Tryk virker, men det er ubekjendt, og man véd ikke andet om det end, at det maa ligge lidt udenfor Skovlens Midtpunkt.