Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

118 kunne sættes fra, saa at man kan styre med Haandkraft i rum So; de berøve nemlig Rorgjængeren Følelsen af Koret og gjore det derved vanskeligere for ham at holde en Kurs. Dampmaskinens Oprindelse. 111. l’apin, hvis Gryde (Ph. 60) er Oprindelsen til Dampkjedlen, opfandt ligeledes Dannelsen af Vakuum ved Fortætning af Damp i et lukket Rum (Aar 1690). Han fandt ogsaa paa at lade Dampen virke paa et Stempel og gav derved det første Stod til Dampmaskinens Fremkomst. Han kogte nemlig Vand i en Beholder, som foroven endte i en Cylinder, og i denne anbragte han, efter at Luften var uddrevet, et Stempel. Afkølede han saa Be- holderen, fortættedes Dampen, og Luften drev Stemplet ned. Opvarmede han derpaa atter Beholderen, drev ny Damp Stemplet op; ved en ny Afkøling dreves det igjen ned af Luften o. s. v. 112. Paa Grundlag af Papins Forsøg konstruerede Newcomen og Cowlay i Aarene 1705—1717 den atmosphæ- riske Maskine, som vises i Figur 165 og benyttedes til Vandpumpning i Bjærgværker. Kjedlen, som var indmu- ret, havde Form af en Høstak og bar Cylindren. For at gaa lige virkede Stempelstangen paa en Kjæde, som gik langs en Bue, Hestehovedet paa Enden af en Balance, som hvilede paa en Mur og ved et Hestehovede paa den anden Ende trak en med en Kontravægt forsynet Pumpestang. Dampens Tryk var kun ubetydeligt over Atmosphærens, da den blot tjente til at holde Ligevægt mod dette. Aab- nes Damphanen a, trækker Kontravægten Stemplet op; hikkes derpaa a, og aabnes for Indsprøjtningshanen b, fortættet Dampen, og Luftens Tryk driver saa Stemplet