Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

119 ned; Vandet løber ud af Cylindren gjennem Snøfteven- tilen s. Stemplet pakkedes med Hamp og holdtes yderligere tæt ved Vand ovenpaa det; et Støbehul i et Stempel be- virkede, at man opfandt Indsprøjtning af Vand istedetfor at slaa det udenpaa Cylindren, idet det gav en hurtigere Fortætning. Oprindelig manøvreredes a og b med Haan- den af en Arbejder, indtil en Dreng, Humphrey Potter fandt paa at bevæge dem ved Snore fra Balancen, og han gav derved Stødet til Dampmaskinernes automatiske (selv- virkende) Bevægelse. 113. Dampmaskinen undergik ikke nogen væsentlig Forandring i de næste halvhundrede Aar, indtil James Watt (født 1736 død 1819), der da var physisk Instrument- mager, fik en Model af en atmosphærisk Maskine til Re- paration; thi han blev derved bragt til at gjennemtænke den og afhjælpe dens Mangler, og det gjorde han saa godt, at alle hans Grundprinciper endnu erc urokkede. Varmespildet ved Fortætningen i selve Dampcylindren op- hævede han ved Opfindelsen af Kondensatoren og Luft- pumpen (Aar 1765). Han tog ogsaa Cylindren af Kjedlen og understøttede den solidt. Dernæst fandt han paa at lukke Cylindren foroven og fore Dampen ind over Stemplet: herved undgik han en Del Afkjoling udefra, og tillige op- fandt lian derved, at lade Dampen arbejde direkte. Ba- lanceringen af Trykkene paa Stemplet under dettes Opgang tilvejebragte han ved at sætte begge Cylindrens Ender i Forbindelse; Dampen gik saa ned under Stemplet, og ved næste Nedslag forlod den Cylindren. Denne enkeltvirkende Maskine (patenteret 1769) forvandlede han ikke længe efter til en dobbeltvirkende Maskine (fuldendt 1782), men saa duede Kjæden og Hestehovedet ikke mere, da der nu maatte en Stang mellem Stempelstangen og Balancen. Denne Stangs skjæve Tryk gjorde han uskadeligt ved Op- findelsen af det wattske Parallelogram, der optog det og styrede Stempelstangen i en ret Linie. Maskinen var