Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling
Forfatter: Theodor Nielsen
År: 1886
Forlag: Hans Liisberg
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 197
UDK: TB Gl. 621.12 nie
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
127
Bølgelinier ved Diagrammernes Ender erstattes af Linier,
som trækkes midt igjennem dem, og derpaa maales for
hvert Diagram de indeni det liggende Dele af de Vinkel-
rette (se 118) ved Hjælp af den tilsvarende Skala*. Disse
Tal adderes, og deres Sum divideres ined deres Antal, del-
er 10. De to Middeltal for hvert Sæt Diagrammer adderes
derpaa og divideres med 2, og saa haves det nyttige
Middeltryk fundet i Ibs. pr. in.
Den hele virkende Kraft eller Stempeltrykket faas ved
at multiplicere det nyttige Middeltryk (Ibs. pr. in.) med
Stemplets Areal (□ in.), der let beregnes, naar Cylindrens
Diameter er maalt. — Til Stempelstangen tages der i
Reglen intet Hensyn: ved dobbelt Trunk subtraheres hele
Trunkens Tværsnitsareal og ved enkelt Trunk det halve.
Et ringformet Stempels Areal beregnes ligesom ellers en
Cirkelring.
Stemplets i Minuten gjenneinlobne Vej udtrykt i Fod
kaldes Stempelhastigheden og faas ved at multiplicere
Dobbeltslaget „(ft.) med Omdrejningstallet (pr. Minut), idet
Stemplets Vej for én Omdrejning er lig det dobbelte af
Slaglængden. Denne kan let maales, efter at der paa en
Kulise er opmærket Dødpunktstillingerne af et Mærke paa
Krydshovedet; — ved oscillerende eller Trunk Maskiner op-
mærkes Stoppebosningens Kant paa Stempelstangen eller
Trunken.
Cylindrens Arbejde i Minuten faas ved at multiplicere
Stempeltrykket med Stempelhastigheden, og Cylindrens
Hestekraft faas ved at dividere det derved fundne Tal med
33000.
* Egentlig skulde Drivtrykket tages fra det ene af Diagrammerne
og Modtrykket fra det andet, men ved at tage det fra det samme
Diagram, saaledes som her, faas der dog ingen Fejl; thi faas der
for lidt den ene Gang, faas der lige saa meget for meget den
anden Gang. — Vinkelrette, der gaa gjennem en Sløjfe (se 117),
regnes negative.