Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

144 bringes i Keglen ved Hjælp af en Jern Skorsten [funnel], der tillige fjerner Røgen fra Dækket (ang. dens Virke- maade henv. til Ph. 65). Skorstenen, der i Reglen er cirkelrund og undtagelsesvis oval, er for Udseendets Skyld stillet parallelt med Masterne. Den fæstes ved Vinkeljern og Bolte til Optrækket (Fig. 173) eller i visse Tilfælde til en Overheder (Fig. 172, a), og dens Plader samles ved Over- lapning eller enkelte Lasker. I sidste Tilfælde ere de vandrette Lasker udvendige Ringe, medens de lodrette ere lagte indvendigt for Udseendets Skyld, og af samme Grund ere de udvendige Naglehoveder forsænkede. Skorstenens Overkant er styrket ved en King, og den er afstivet ved Barduner, der ere befæstede i øjer i en Ring tæt ved dens Overende (Fig. 172, a). Bardunerne ere af Jerntraadstov- værk eller Kjæde og deres nedre Ender fæstes til øjer i Dækket f. Ex. ved Sytove; de maa være lidt slappe, for at Skorstenen kan udvide sig frit. Der, hvor Skorstenen gaar ud af Dækket eller Jernkappen over Kjederuinmet, er den omgivet af Skorstenstrøjen (Fig. 172, a), der er fast- boltet forneden og aaben i begge Ender, saa at Skorstenen har Frihed til at udvide sig, og saa at den varme Luft kan slippe bort fra Kjederuinmet; sidder Trøjen paa et Trædæk, beskytter Luften indeni den Dækket mod Opvarm- ning. For at holde Vand ude anbringes der paa Skor- stenen en Art Tag over Trøjen. Indeni en Skorsten an- bringes der ofte en Kække vandrette Kramper, som tjene som Stige. Donkeykjedlen har sin egen Skorsten og denne fores i Keglen op indeni Hovedskorstenen, til hvilken den er befæstet. En Bugserbaads Skorsten indrettes saaledes, at den kan lægges ned, naar der sejles under en Bro, hvilket opnaas ved at fæste den til Optrækket ved et Hængsel og en Bolt (Fig. 174, a). — Orlogsskibe med store Rejsninger for- synes med Teleskopskorstene (Fig. 191), det er Skorstene, hvis øvre Del kan hejses ned i den nedre, naar der skal