Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

22 rene efterhaanden paa, og hældes der Vand i til Bunden gaar fra, er der samme Tryk paa denne, og Vædskehojden vil vise sig at være ens, altsaa er Karrets Form betydningslos. Trykket paa enhver plan Flade er lig dens Areal Gange det specifiske Tryk i dens Midtpunkt, hvad Stilling den end indtager. Ex. 1. Hvad Tryk er der 6 ft. under Vandspejlet i en Kjedel, hvori Dampens Tryk er 80 Ibs. pr. in. Varmt Kjedelvands Tæthed er 0,035 Ib. pr. cub in. 6 ft. = 72 in. Altsaa er Trykket = 804-72.0,035 = 804-2,5 = 82,5 Ibs. pr. in. Ex. 2. Hvad maa en Kjedels Tryk mindst være større end Atmosphærens, naar den skal blæses ud gjen- nem en Bundhane, der ligger 12 ft. 6 in. under Vand- linien. Søvands Tæthed sættes lig 0,037 Ib. pr. cub in. 12 ft. 6 in. — 150 in. Altsaa er det mindste Tryk 150.0,037 = 5,5 Ibs. pr. in. Ex. 3. Et 3 in. x 2 in. Rektangel ligger 2 ft. 6 in. under Overfladen af færsk Vand af Tæthed 0,036 Ib. pr. cub. in.; find Trykket derpaa. Arealet = 2.3 in. 2 ft. 6 in. = 30 in. Specifisk Tryk = 30.0,036 Ibs. pr. in. Trykket er 2.3.30.0,036 = 6,5 Ibs., idet der ses bort fra Atmosphærens Tryk, der ogsaa virker uden paa Karret. 20. Sænkes et Legeme ned i Vædske, vil denne udove et Tryk opad derpaa; dette Tryk kaldes Opdriften [buoyancy] eller Vægttabet; (det ser ud som om Legemet blev lettere). Ifølge Arkimedes Princip er Opdriften eller