Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

23 Fig. 13. Vægttabet af et ind sænket Legeme lig Vægten af den »for- trængte Vædskemasse«. For at bevise Sætningens Rigtig- hed ophænges en massiv Metalcylinder paa en Krog under en Vægtskaal, og ovenpaa denne sættes en hul Cylinder, som nøjagtigt kan omslutte den massive. Ligevægt tilvejebrin- ges ved Lodder paa den anden Skaal, og derefter sættes et Kar med Vand helt op om den massive Cylinder. Den derved forstyrrede Ligevægt kan frem- bringes paany ved at fylde den hule Cylinder med Vand; alt- saa er Opdriften eller Vægt- tabet lig Vægten af Vandet i den hule Cylinder, men det er netop det samme, som den ligesaa store massive Cylinder fortrænger. Er Legemets Tæthed (eller Middeltæthed) større end Vædskens, vil dets «Vægt i Vædsken» være lig Forskjellen mellem Vægten og Opdriften. Ere de to Tætheder lige- store, er Legemet i Ligevægt overalt i Vædsken. Er Le- gemets Tæthed mindre end Vædskens, vil det svømme og fortrænge en Vædskemasse, hvis Vægt er lig dets Vægt. Ex. 1. En Stenklods paa 2 cub. ft. holdes ved en Snor ned i Vand; find Trækket i Snoren. Tæthederne ere henholdsvis 160 og 62 Ibs. pr. cub. ft. Legemet vejer 2.160 = 320 Ibs. Opdriften er 2.62 ~ 124 Ibs. Trækket i Snoren = 320 — 124 = 196 Ibs. Ex. 2. En Støbejernsklods af Vægtfylde 7,2 og af Vægt 21,6 Ibs. sænkes i Kvægsølv af Vægtfylde 13,6; find Opdriften, samt hvad Jernet kan bære, naar det trykkes lige ned under Overfladen af Kvægsølvet.