Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

Forfatter: Theodor Nielsen

År: 1886

Forlag: Hans Liisberg

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 197

UDK: TB Gl. 621.12 nie

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 306 Forrige Næste
170 Mand i Gang dermed, idet den ene trækker ud, og den anden slaar Vand paa det udtrukne. Forst trækkes Kul- lene ud, og naar de ere slukkede, rages de lidt tilside, for at Slagger og Aske ikke skulle blandes ind i dem. Derpaa brækkes Slaggerne løse og trækkes ud og afkjøles: saa renses Risten og Askegraven, og den udtrukne Aske kjoles ogsaa af med Vand. Fyrdore og Dæmpere hikkes snarest muligt for at undgaa Afkjoling og Utætheder i Ildkanalerne. Endelig sorteres og renses der paa Fyr- pladsen; Kullene opbevares, og Aske og Slagger bringes i Land eller gjemmes og kastes senere overbord i rum So. 166. rødningen maa være jævn, for at Trykket kan holdes uforandret, samt for at det færske Vand (ved Over- il kond.) ikke skal løbe i Soen. Den reguleres ved Hjælp af Fodeventilernc, saaledes at den normale Vandstand i Kjedlerne holdes; ved Overfladekondensator maa der spædes passende. At der fødes, kan ses paa Vandstanden i Glasset og høres ved Fodeventilens Slag eller foles paa dens Hus, da dette bliver varmt, naar fredningen afbrydes. — Er Kjedlen læk, fødes og spædes der stærkere, ligesaa fødes der stærkere under en Overkogning. Foder man skjødesløst, kan Vandstanden synke saa dybt, at der bliver Fare for en Explosion, eller ogsaa kan don stige saa højt, at der kan faas en Overkogning. Havarerer Fodepuinpen eller dens Rørledning, eller staar Maskinen stille, fødes med Donkey- pumpen. 167. Kjedelvandets Salthoidiglied maales af og til, f.Ex. ved hvert Vagtskifte, med Saltmaaleren (Ph. 35 og 36); skulde denne imidlertid være ødelagt, kan man selv lave sig en eller benytte Thennometret. I sidste Tilfælde koges Vandet, og efter dets Kogepunkt kan man se Saltholdig- heden i en Tabel (se Pli. 60). Er Barometerstanden ikke 30 in., bliver der imidlertid at rette en Fejl, der er ca. 0,5° F. pr. in. Afvigelse fra de 30 in. og bliver at addere