Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

26 Fig. 15. den ene Ende lukket Glasror af nogle og tredive Tommers Længde helt med Kvægsølv og holde Fingren for Enden og sætte denne ned i en Skaal Kvægsølv. Fjernes Fingren, efter at Røret er stillet lodret, vil lidt Kvægsølv løbe ud, og en Søjle, «Barometerstanden» b = ca. 30 in. vil blive staaende. Atmosphærens Tryk maa altsaa (se Slutn. af 22) være lig Trykket af ca. 30 in. Kvægsølv eller lig ca. 30.0,49 = 14,7 Ibs. pr in. (se 19). Ovenfor forudsattes der, at Rummet over Kvægsølvet var tomt, men i Virkeligheden vil der være en meget ringe Mængde Kvæg- solvdampe og lidt Luft, der har været fasthæftet ved Roret; Luftmassen bliver dog fjærnet af alle gode Baro- meterror ved at koge Kvægsølvet i dem, førend do vendes. Barometerrørets Vidde maa nødig være under Tomme, for at Haarrørsvirkningen (21) ikke skal trykke Kvæg- sølvet kj endeligt ned. Til fine Maalinger benyttes Kapselbarometret. Maale- stokken er m, og dens Nulpunkt er ved Spidsen af Elphen- Fig. 16. bensstiften s, som sidder fast i et Dæksel, hvorigjennem Luften kan passere. Stiger (eller falder) Lufttrykket, vil Kvægsølvet falde (el. henhv. stige) i Skaalen; men Aflæsningen kan dog faas nøjagtig, idet Skaalens Bund dannes af en Skindpose, der hviler paa en Skrue, ved Hjælp af hvilken Overfladen af Kvægsølvet let kan bringes til at berøre Stiftens Spids (Nulpunktet). Ved Stuebarometret (Fig. 17) er Røret forneden bojet opad og udvidet til en Skaal. Barometerstanden b maales mellem de to Kvægsolvoverflader, og Skaalen gjøres saa stor, at Overfiadeforandringerne deri blive af saa ringe Be- tydning, at Maalestokken kan sættes fast. — Søbarometret