Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

28 Tryk, der er ca. 14,7 Ibs. pr in., kaldes én Atmosphæres Tryk. Er Barometerstanden forskjellig fra 760mm, beregnes Atmosphærens Tryk let; til 770mm svarer f. Ex. -^-.14,7 = 14,9 Ibs. pr in. Anm. Havde man anvendt Vand istedetfor Kvægsølv, hvis Vægtfylde er 13,6, maatte Vandsøjlen for at udøve samme Tryk være 13,6 Gange saa høj eller 13,6.30 = 408 in. = 34 ft. færsk Vand (kun 33 ft. Havvand). 25. Det speciiiske Tryk angives foruden i Pund pr Kvadrattomme ogsaa ved Vædskesojlers Tryk, navnlig Tom- mer Kvæg sølvsejles Tryk. Ifølge 19 haves 1 in. Tryk = 1.0,49 = 0,49 Ib. pr in. (eller ca. | Ib.); altsaa er 1 Ib. pr in = in. = 2,0 in. (ca. | = 2 in.). Lige- ledes angives Trykket i Atmosphærer paa 760mm Kvægsolv- søjle = 14,7 Ibs. pr in. (ca. 15 Ibs.). I de fleste praktiske Regninger kan man sætte: 1 at. — 15 Ibs. pr in. — 30 in. Kvægsølvsøjle. 1 Ib. pr in = 2 in. Kvægsølvsøjle. Altsaa er f. Ex. 3 at. = 3.15 — 45 Ibs. pr in. og 90 Ibs. pr in = 90 :15 — 6 at. eller f. Ex. 3 Ibs. pr in. = 3.2 = 6 in. og 5 in. = 5:2 = 2| Ibs. pr in. I Tekniken kalder man helo det speciiiske Tryk (Over- fiadetrykket medregnet ved Vædsker) for det absolute Tryk [absolute pressure; gross pressure], og man angiver ved Betegnelserne Overtryk eller Differenstryk [pressure; for Damp ogsaa elastic pressure] og Undertryk eller Vakuum* [vacuumJ, hvormeget Trykket er henholdsvis større eller mindre end Atmosphærens Tryk. Man har altsaa: Overtr. = abs. Tr. 4- Atin. eller abs. Tr. = Atm.-j-Overtr. Vakuum = Atm. 4-abs. Tr. eller abs. Tr. = Atm.-hVak. * Ordet Vakuum betyder egentlig et tomt Rum, hvori der ikke findes Spor af luftformige Legemer. Et «tomt Rum« eller rettere sagt et -luftfortyndet Rum" fremstilles i Barometre eller ved Hjælp af Luftpumper eller ved Fortætning af Damp.