Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

42 Brint............ 0,0693 (ca. Belysningsgas . . 0,4—0,6 (ca. y) Atmosphærisk Luft..........l,oo Ilt........................l.ii 34. En Vædskes Vægtfylde kan findes hurtigt, men ikke videre nøjagtigt, ved en Flydevægt (hydrometer]. Denne er et hult Legeme af Metalblik eller Glas, Fig. 32. som foroven bærer en ligetyk, i ligestore Dele inddelt Stilk og forneden en mindre Beholder, som indeholder en Belastning af Hagl eller Kvægsølv. Anbringes Flyde- vægten i en Vædske, der er anbragt i et cylindrisk Kar, stiller den sig paa Grund af Belastningen lodret og med kun et Stykke af Stilken ragende op over Vædskens Over- flade. Da den fortrængte Vædskemasses Vægt maa være lig Flydevægtens Vægt, vil Flydevægten stille sig højere, naar Vædskens Vægtfylde er stor, end naar den er lille. Vægtfylden kan direkte aflæses paa Stilken ved Hjælp af en Skala, der er fremstillet ved Forsøg med Indsænkning i Vædsker af bekjendt Vægtfylde. — Metal flydevægte ere stærkere end Glasflydevægte, men de bruges ikke saa meget som disse, da man let overser en lille Bule i dem og derved faar en falsk Angivelse (for dyb Indsænkning). Sin Hovedanvendelse faar Flydevægten til at bestemme Styrken af Opløsninger af Stoffer i Vand, (la der til en bestemt Styrke svarer en bestemt Vægtfylde og dermed en bestemt Indsænkning. Den anvendes f. Ex. ved Sprit- eller ved Salt-Oplosninger, hvor Vægtfylden henholdsvis aftager eller tiltager med Styrken. Sædvanlig inddeles Flydevægten ved Forsøg, saaledes at man direkte aflæser Styrken og ikke Vægtfylden. Ved Flydevægtens Inddeling og dens senere Brug holdes Vædskens Temperatur konstant, saa at intet andet end Styrken af Opløsningen kan ind- virke paa dens Vægtfylde.