Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

43 35. Saltholdigheden af Skibskjedlers Vand bestemmes ved Sallmaalere* [hydrometer], der ere almindelige Flyde- vægte og angive Saltholdigheden i 32te Dele** efter Vægt af det salte Vand. Skalaen, hvis Hovedpunkter ere an- bragte ved Forsøg (se 34), gaar op til og hver 32te Del er atter delt i 4 Dele. Ved Kjedlers Gjennemsnitssalthol- dighed sættes en tyk Streg, ved «blow out» og ved ~ «limit» (Grændse). Den konstante Temperatur, som be- nyttes, er 200° Fahrenheit, den mærkes med en tyk Streg paa det til Saltmaaleren horende Thermometer. Skal Salt- holdigheden proves, tappes noget Kjedelvand forsigtigt ud i en cylindrisk Metalbeholder gjennem en særlig Hane eller gjennem Vandstandsglassets Udblæsningshane; Thermome- tret og Saltmaaleren anbringes derpaa i Beholderen, og Salt- holdigheden aflæses, naar Vandet er afkjølet til de 200° F. 36. Undertiden samles alt, hvad der behøves til Saltholdighedens Bestemmelse til et eneste Instrument, Saliiiometret [salinometer), af hvilket der findes forskjellige Konstruktioner. Hos os bruges Hows Salinometer, der er simpelt i sin Indretning men tilbøjeligt til at koge over og skolde den, der bruger det. Vandet ledes gjennem et Rør med Hane ind for- neden i en cylindrisk Beholder; det over- flødige Vand gaar ud foroven gjennem et Overløbsrør, og til dette er der forneden et Stikrør med Hane for at tømme Instru- mentet. Saltmaaleren svømmer for ikke at slaas itu i en mindre Cylinder, som er luk- Fig. 33. * Hyppigt, men fejlagtigt, kaldede Salinometre. ** I England sættes Søvands Saltholdighed lig (3,1 %), hvilket imidlertid er noget for lidt, da den er ca. 3,5 °/o i Verdenshavene. En mættet Kogsaltopløsning indeholder ca. || Salt.