Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

75 Skal et Legeme forhindres i at miste Varme ved Ud- straaling, maa dets Overflade gjøres blank, glat og lys f. Ex. dannes af pudset Metal eller males hvid, dog ikke med Blyhvidt. Skal omvendt den størst mulige Varme- mængde udstraales, gjøres Overfladen ru, mat og mørk f. Ex. ved at males med Kjonrog. Et Legeme kan beskyttes mod Straalevarme ved en Skjærm, o: en uigjennemstraalelig Plade. Skjærmen standser Straalerne og vil ikke udstraale ret meget selv, da den tilbagekaster en Del Varme og afkjoles af Luften. Kak- kelovnsskærme og Brændplader ere Exempler paa Skjærme. Skal Lufts Temperatur maales, maa Thermometret be- skyttes mod Varmestraaler f. Ex. ved at stikkes ned i et Stykke Ror. 64. Ved Ledning [conduction] kan Varme forplantes fra den ene af et Legemes Smaadele til den anden, naar et Sted af det opvarmes f. Ex. af Varmestraaler eller ved at berøre et varmere Legeme. Smaadelenes Temperatur er lavere jo større deres Afstand fra det opvarmede Sted er. I samme Afstand fra dette vil Temperaturen afhænge af Legemets Varmeledningsevne; man kan f. Ex. holde paa en brændende Tændstik men ikke paa en kort Metalstang, hvis ene Ende holdes i en Ild. Alle Metaller lede godt; Kobber leder bedre end Metal (Messing, Bronze) og dette atter bedre end Jern. Træ, Fidtstoffer, Jord og Stenarter lede slet. Draabeflydende og luftformige Lege- mer, særlig de sidste, ere meget slette Varmeledere, naar de ere i Hvile. Den i Porerne værende Luft bevirker, at porøse og pulverformede Legemer f. Ex. Beklædningstoffer og Aske ere slette Varmeledere. Berører man forskjellige Stoffer af samme Temperatur, ville de, der lede godt, hur- tig tilføre eller berøve Legemet Varme, saa at man tror at gode Ledere ere varmere end slette, naar man føler «Varme», og koldere, naar man foler «Kulde». Ved et tredie Legeme, en Leder kan Varmen ledes