Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

76 fra et Legeme til et andet, og have Ledernes Sinaadelc antaget konstante Temperaturer, gaar der en regelmæssig Varmestrøm gjennem den. Den strømmende Varmemængde afhænger af Lederens Ledningsevne og er ligefrem propor- tional med dens Tværsnitsareal samt med dens Enders Tem- peraturforskjel og omvendt med dens Længde. Forplantes Varme gjennem et draabeflydende eller luftformigt Legeme, spille Strømningsforholdene en stor Rolle (herom i 65), og i sidste Tilfælde have af Hensyn til Straalingen ogsaa de tilstødende Overfladers Beskaffenhed Betydning. Skal et Legeme beskyttes mod Afkjoling, omgives det med slette Varmeledere i tilstrækkelig tykke Lag (lang Leder). Exempler herpaa ere Menneskers Klæder og Be- klædningerne af Dampkjedler m. m. Porøse Beklædnings- stoffer maa beskyttes, mod at Luften i Porerne sættes i Strømninger; hertil tjener f. Ex. en Gummifrakke i Blæst eller Træet udenom en Dampkjedels Filtbeklædning. Luftlag tjene ofte til Beskyttelse f. Ex. Laget mellem dob- belte Vinduer. Skal Varme afledes fra et Legeme, omgives det med gode Varmeledere i tynde Lag (kort Leder). Dette er f. Ex. Tilfældet med Flammen og Røgen i en Dampkjedel, hvis Hedeflade netop er af tynde Jernplader og jævnlig renses for de slette Ledere (Sod, Fidt og Kjedelsten), der sætte sig paa den. Pladerne i Fyret passeres af den største Varmemængde, da der er Straalevarme og høj Temperatur (ca. 1100°); jo længere Røgen fjærner sig derfra, desto lavere bliver dens Temperatur, og desto mindre den gjennem Hedefladen passerende Varmemængde. For at faa saameget af Varmen som muligt forplantet fra Køgen til Vandet gjores Hedefladen stor; den gjores sædvanlig saa stor (ca. 30 Gange Ristefladen i Skibskjedler), at Røgen gaar gaar bort med ca. 350°, idet en yderligere Forøgelse ikke kan betale den Varmemængde, der endnu kunde udvindes af Rogen/ Ved forceret Fyring eller for lille Hedeflade